Danske familier får noget mere at snolde for i 2025.
Det vurderer Danske Bank i en ny analyse, og dermed ser danskernes ud til at fortsætte den positive udvikling fra 2024, hvor bankens 'modelfamilie' fik 2.156 kr. mere til sig selv hver måned.
Der er råd til mere sjov og ballade i 2025, hvis privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansens spådom for året holder.
Her ser bankens modelfamilie ud til at få 1.463 kr. om måneden til sig selv efter skat svarende til godt og vel 17.500 kroner ekstra efter skat i år.
Danske Banks modelfamilie er sat sammen på en sådan måde, at mange vil kunne genkende billedet fra deres egen økonomi. Familien består af to voksne i fuldtidsarbejde og to børn i skole og dagpleje. Familien bor i et parcelhus i Horsens.
Der er en række grunde til, at familien fra Horsens kommer til at kunne smile lidt bredere de kommende måneder.
Læs også: Privatøkonom: Derfor er forbrugernes humør det laveste i 36 år
Lige nu stiger lønningerne mere end priserne, og det betyder, at der er flere penge tilbage på kontoen, efter man blandt andet har købt ind til aftensmad og købt sko og tøj til ungerne.
Samtidig har regeringen hævet beskæftigelsesfradraget, og det giver familien en mærkbar skattelettelse.
Familien får også en hjælpende hånd fra Frankfurt, hvor den europæiske centralbank (ECB) ventes at sænken renten markant i den kommende tid. Hos Danske Bank vurderer man, at ECB sænker renten til 1,5 pct. i slutningen af 2025 fra det nuværende niveau, som lyder på 2,75 pct.
Det vil betyde en besparelse på boliglån for en række danske boligejere med kort rentebinding på deres lån.
Den gode udvikling ser ikke ud til at stoppe her.
For i 2026 kan familien se frem til 1.026 kr. efter skat om måneden ifølge privatøkonomens beregninger.
Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.
Læs også: Fremtrædende borgerlig debattør boykotter amerikanske varer: 'Jeg er færdig med at være til grin'
Læs også: Efter heftige dage med røde markeder: Aktieekspert deler besked til nervøse privatinvestorer