En et-årig dreng holdes under skarpt opsyn af skattevæsenet. Han skal bl.a. betale arbejdsmarkeds-bidrag og kan blive indkaldt til Torskegilde. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Kun to ting er sikre her i livet: Skatterne og døden. Desværre kommer de i den forkerte rækkefølge, og er man r-i-g-t-i-g uheldig, så står Skattefar allerede og skraber på døren, når man runder 1 år!

Det kan østjyske August Qvist Holøv pludre med om.

Den lille begavede dreng, som i øvrigt er søn af journalisten bag denne artikel, blev i sidste uge brutalt flået ud af Barndommens Lykkeland og skubbet direkte ind i rækken af samfundsborgere.

Her fik han sit første bevis på, at System-Danmark ingen nåde viser.

Det skete, da der dumpede en kuvert ind ad brevsprækken fra det lokale skattevæsen, stilet personligt til den et-årige purk.

Hvad gør man som far i sådan en situation?

Som omsorgsfuld forældre ser jeg det nemlig som min pligt at skåne mine børn for at blive konfronteret med verdens allerværste nederdrægtigheder, rædsler, uhygge og andet grusomt.

Men August havde set brevet.

Og lidt efter forlangte han at få det - så han kunne bide i det.

Sammen åbnede vi den halvvåde, lettere oversavlede kuvert. Det viste sig at være en forskudsopgørelse for skatteåret 2004, udarbejdet specifikt til brug for August. Og da drengen ikke selv kan læse - ja, nogle gange tvivler jeg på, om han nogensinde lærer det! - læste jeg skrivelsen højt for ham.

Detaljeret
Efter detaljeret at have gennemgået tallene kunne vi dog ånde lettet op, tilsyneladende var der ikke udsigt til den store udskrivning for drengen. Faktisk mindede de mange nuller på papiret om Mogens Glistrups paradisiske vision om et skattefrit Danmark. Men en slange er der som bekendt ofte i paradis, således også her. Nederst kom formaningen nemlig fra skattekontoret:

»Hvis Deres indkomst eller fradrag ændres væsentligt, kan De sende rettelserne til Skatteforvaltningen«!

Jo tak. Man må sige, vi i Danmark har forfinet og raffineret vores velfærdstat, når det er kommet dertil, at man forventer den slags af et-årige drenge. Tænk hvis han ikke gjorde det! Bliver han så indkaldt til Torskegilde...?

Jeg kan i den forbindelse garantere, at han ikke ville være til at vride et ord ud af, ja, altså lige undtagen Mor & Bar, Bil og Abba. Det sidste, gætter jeg på, udtrykker hans respekt for svensk popmusik i 70erne eller er et forsøg på at sige søsterens navn.

Da den lille skat efter den sindsoprivende oplevelse var blevet sendt i vuggestue, ringede jeg den lokale skatteforvaltning op for at få et svar på, hvad det her gik ud på. Her forklarede en venlig dame (ganske rigtigt), at August nogle måneder forinden havde tjent et par småbeløb ved at lade sig fotografere til udsalgskataloger for Føtex og Jysk Sengetøjslager.

Finansierer efterløn
I den forbindelse havde drengen i øvrigt måttet betale 215 kr. i Arbejdsmarkedsbidrag.

I Danmark skal alle brede skuldre nemlig være med til at bære, så også et-årige bliver afkrævet penge til at finansiere statens udgifter til bl.a. førtidspension og efterløn. Da jeg spurgte damen, om det overhovedet giver mening at sende en dreng en forskudsopgørelse udelukkende bestående af nuller, lød det på én gang indlysende, men også skræmmende svar:

»Ja, for nu er han jo inde i systemet«.

no@bt.dk