53-årige Chantal Sébire blev forleden nægtet dødshjælp af en fransk domstol. Hun kunne ikke smage, ikke lugte, ikke se – og led af uhelbredelig kræft. I aftes blev hun fundet død.

Den 52-årige mor til tre blev onsdag fundet død i sit hjem. Kun to dage efter at en fransk domstol i Dijon havde afvist hendes ønske om af få lov til at dø – og efter at have tryglet den franske præsident Nicolas Sarkozy om hjælp.

Domstolen holdt sig til, at dødshjælp er forbudt i Frankrig – og ville ikke skele til, at det er lovligt i nabolandene Svejts, Belgien og Holland.

I aftes bekræftede de franske myndigheder, at hun var død, det skriver nyhedsbureauet AP, der dog ikke kan få myndighederne til at fortælle, hvordan den kræftramte kvinde døde.

Kræftsvulsten havde som sagt gjort den tidligere lærerinde blind m.m.

-Man lader ikke dyr lide på den måde jeg er udsat for, sagde hun 2. Feb. i år til den franske TV-station, France 2. Det var i øvrigt samme aften hun skrev til den franske præsident om hjælp til at dø.

Men i aftes fik hun omsider fred. Men tilbage står spørgsmålet: Hvorfor skulle hun lide så meget den sidste tid hun var her på jorden?