Engang var det sødt og naturligt, når naboens datter viste bryster i bladene. I dag er danskerne måske lige så bornerte som før pornoens frigivelse. BT spoler tilbage til dengang, Pia, Jeanette og Simone smed tøjet.
- Mød direktørfruen i Silkeborg, forfatteren i Valby og den enlige mor og læs, hvordan de smed tøjet i hver sin periode.
- Læs kulturhistorikerens bud på, hvordan vores opfattelse af nøgenhed i medierne og i samfundet har ændret sig.
- Og mød Rapport-chefen og den gamle pigefotograf og hør historierne om dengang, det ikke var over stregen at bringe billeder af afklædte søstre på 13 og 14.
Opret abonnement på BT PLUS og læs hele denne fortælling - første måned er gratis.
Engang var det sødt og naturligt, når naboens datter viste bryster i bladene. I dag er danskerne måske lige så bornerte som før pornoens frigivelse. BT Søndag spoler tilbage til dengang, Pia, Jeanette og Simone smed tøjet.
Ingen af dem vil fotograferes afklædte i dag. Direktørfruen i Silkeborg, forfatteren i Valby og den enlige mor, som bor i Kastrup.
Men dengang de var unge, smed de gladeligt tøjet og lod hele Danmark se, hvad de gemte indenunder. Pias forældre var ligefrem stolte over, at deres 14-årige datter var køn nok til at komme i Ugens Rapport i 1970.
Danmark blev kendt som frisindets land, da billedpornografien blev frigivet for 45 år siden.
Pia Fris Laneth var med fra begyndelsen. Hun viste smilende sin ungpigekrop i mandeblade i 1970erne, indtil hun kom på universitetet, hvor hun fik at vide, at hun gik 'kapitalens vej' og klippede sit lange hår af.
Jeanette Larsen kom ind i branchen i 80erne, hvor nøgenmodellerne blev mindre uskyldige, og fandt ud af, at det var sjovt og lettjente penge, der gav hende frihed og masser af overskud til sin datter. I 90erne fik Simone Zdrinka silikonebryster og oplevede 'glamour' med 'Stripperkongens piger'.
I dag er det svært at greje, hvor frisindede vi egentlig er. Unge går hele vejen under tynde dyner i reality-tv, og reklamer og musikvideoer oser af sex. Samtidig støder det nogles blufærdighed at se et ammende bryst, og ingen bader topløse længere.
Frisindet forsvandt
- Fra 1968 til engang midt i 80erne havde nøgenhed status som naturligt, siger kulturhistoriker Morten Thing, der har skrevet bogen 'Dansk porno - 100 års historie om synd'.
I den periode var sex og nøgenhed ikke så farligt - uanset om det var nøgenbadning eller billeder i blade og aviser. Det var harmløst og uskyldigt.
Fra midten af 80erne og 10-15 år frem forsvandt den frisindede opfattelse langsomt. Pornoens massive udbredelse gjorde den slags billeder mere almindelige. Der skulle på den ene side stærkere sager i medierne for at forarge os. Og på den anden side skulle der mindre nøgenhed til, før vi forbandt det med noget seksuelt og helst ville dække os til.
Flemming Nielsen blev pigefotograf i 1980. I de følgende 25 år fik han bragt næsten 1.000 Side 9-billeder. I begyndelsen var pigebilleder så normale, at også fotografen blev kendt og af og til bedt om en autograf.
- Dengang var det rent faktisk 'naboens datter' - søde almindelige piger fra Ishøj, Ballerup, Greve og sådan nogle steder. Piger, man kunne få en fornuftig snak med, og som havde fædre, der stolt hængte deres billede op i værkstedet eller kaffestuen på arbejdet, fortæller han.
- Alle og enhver stillede op til Rapport, siger Jørn Nielsen, der i dag er chefredaktør og medejer af Rapport.
- Pigerne gjorde det for sjov og for at tjene lidt penge. Ingen bekymrede sig om det. Far og mor var ligeglade. I dag får vi henvendelse fra højst to om måneden. Unge i dag udstiller sig på en anden måde. Samfundet har ændret sig fuldstændig. Folk er blevet mere gammeldags, siger han. Lidt slukøret.
To søstre på 13 og 14
Vi er meget bornerte i dag i forhold til 70erne, mener Flemming Nielsen. Den 64-årige fotograf husker en gammel Rapport-billedserie. 'Danske piger'. Det var nøgenbilleder af to søstre på 13 og 14 år.
- Den var satme ikke gået i dag! Jeg syntes også, det var ret upassende dengang, men ingen løftede et øjenbryn. Der var ingen kritik i pressen. Det var virkelig de frigjorte 70ere, siger Flemming Nielsen.
I hans sidste tid som pigefotograf var det næsten kun strippere, der stillede op. Charmen var gået af det, syntes han.
- Det er nok 20 år siden, jeg stødte på overdimensionerede silikonebryster første gang. Både jeg og bladene hadede dem, men siden har det bredt sig, så helt unge piger i dag får lavet silikonebryster. Omkring 1990 begyndte de også at glatbarbere sig. Det brød bladene sig bestemt heller ikke om. De fik vrede breve fra læsere, der ikke gad se på det, siger Flemming Nielsen.
Ifølge kulturhistoriker Morten Thing 'lever vi i dag i en dobbeltverden'.
- Den enorme udstilling af sex og nøgenhed, der er overalt, hænger slet ikke sammen med, hvor blufærdige folk ellers er. Der er stor frihed til at spille på sex i underholdnings-og reklameindustrien. Men dem, der er halv-og helnøgne i en musikvideo eller i Paradise Hotel, ville aldrig gøre det samme på gaden eller stranden. Jeg synes på mange måder, at vi er tilbage, som det var i slutningen af 50erne og begyndelsen af 60erne.
Hvordan er det gået til? Vi spoler lige tilbage.
1970'erne - NABOENS DATTER
- Man skal tænke på, hvilken tid det var, siger Pia Fris Laneth og skænker te i stuen med udsigt over Valbys tage.
Et rugbrød er i ovnen, og der er kreativt rod i skrivehjørnet, hvor hun netop har færdiggjort en bog.
I dag lever hun af bøgerne, foredrag og klummer til Information. Hendes første job var som bagerjomfru. Det rakte ikke langt, når man gerne ville på sommerferie med vennerne.
Pia var en køn pige. Så hendes sidekammerat i skolen, Lotte, foreslog, at hun stillede op til Rapport. Det legendariske mandeblad var nyt og mere sobert end i dag.
Pia spurgte sine forældre om lov, og de syntes, det var en god ide. Var stolte over, at deres datter var flot nok til at komme i Rapport. Så det kom hun. 'Splitterfornøjet'.
- Jeg har siden undret mig over, hvad mine forældre dog har tænkt på, griner hun.
- Men dengang var det ikke noget særligt at smide tøjet. Hjemme i min familie havde vi sjældent tøj på. Det lyder sindssygt, men det havde vi bare ikke, fortæller Pia Fris Laneth og uddyber det med 'tiden':
Hippiekulturen gjorde oprør mod kvinderollen fra 1950erne og begyndelsen af 60erne. Den amerikaniserede drøm om den perfekte husmor, der gik hjemme, forsørget af manden, og holdt hus og børn.
Inden 'far' kom hjem fra arbejde, skulle curlerne ud af håret og maden på bordet. Der var ingen arbejdsløshed, og velstanden steg markant. Der var råd til, at man kunne være antiautoritær og vælge en anden vej end den traditionelle. Hippier og rødstrømper smed hofteholderne og lod håret hænge.
Beatmusik og hippier
Kvinder kom på arbejdsmarkedet, krævede ligestilling og satte spørgsmålstegn ved kønsrollerne. Dermed udfordrede man også forestillingen om, at seksualitet kun hørte til inden for ægteskabet. P-pillen kom i 1966 og gav mulighed for sex uden frygt for at blive gravid.
Da blomsterbørnene gjorde oprør i 1968-69, var Pia for ung til at være med, men gammel nok til at lade sig påvirke.
- Jeg var 12-13 år, og i den alder bliver man virkelig formet. Man er et trækpapir for modestrømninger. Og det var beatmusik og hippier, jeg kiggede efter, fortæller hun.
De 43 år, der er gået, har udvisket minderne om de første foto-sessioner.
- Jeg husker kun, at det var fedt at blive fotograferet. Jeg følte mig godt tilpas, og jeg havde jo bare en almindelig velskabt, sød teenagekrop, siger hun.
Hun ser glad ud på billederne. Lønnen fik hende på sommerferie.
- Jeg tjente jo en formue på de billeder i forhold til 15 kroner i timen som bagerjomfru. Det var genialt!
Pias forældre var opdraget med, at man skulle ud at arbejde efter konfirmationen. Dårligt lønnet arbejde, der sled på kroppen. Så de fandt det 'skide smart', at man kunne tjene 1.500 kr. på at se yndig ud en eftermiddag.
- Når folk antydede, at det var dumt eller naivt, var jeg helt uforstående. Var der nogen, der var dumme, så var det da dem, der betalte for at se på damer i et blad. Jeg var virkelig sådan: 'Hvad er problemet? De tager jo bare billeder af mig uden tøj på', griner hun.
Pia Fris Laneth blev en efterspurgt nøgenmodel. Det blev hendes adgangsbillet til Miss Danmark, hvorfra hun som 16-årig røg videre til Tokyo og vandt 'Miss Young International'. Verdens smukkeste teenager.
Det medførte fem ugers fotografering i Tokyo. Pigerne havde det skægt, men det blev hurtigt kedeligt for den unge dansker.
- Ingen interesserede sig for, hvad der skete i hovedet på os. Jeg var vant til at blive betragtet som et fornuftigt menneske, så det der var lidt af et chok for min selvfølelse, husker hun.
- Jeg havde faktisk pjækket meget i 1. g og røget alt for meget hash, men dét der fik mig til at tænke, at jeg hellere måtte få mig en god studentereksamen. Så jeg blev meget flittig.
At hænge i Vestre Fængsel
'Danske Pia er verdens dejligste' lyder overskriften på et gammelt udklip, der viser en smilende Pia på en strand, som naturen har skabt hende med hår under armene og sparsom makeup. Hun var kun 168 cm, og selvom hun var tynd, var hun ikke tøjstativformet. Modelkarrieren ville ikke føre til modebladene. Så Pia Fris Laneth tog de eventyr, der bød sig.
En stor verden åbnede sig. Hun blev fløjet til Frankrig, Tyskland og Afrika, spiste mango i Mombasa og poserede på palmestrande.
Hun var nøgen i de fleste europæiske mandeblade, men tænkte aldrig over, hvem der kiggede med.
- Det lyder naivt, men det hænger jo sammen med, hvor ung jeg var. Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt mødte en fotograf, der havde siddet i fængsel for en spritdom. Rapport havde lavet en stor plakat med mig, og den hang i flere celler i Vestre Fængsel, fortalte han. Jeg blev chokeret. Yrdk! - at hænge i en celle i et fængsel... Jeg havde slet ikke tænkt så langt. Hvis du ser på de gamle billeder, så kan du se en enorm uskyld, der stråler ud af dem, og det var en uskyld.
Da hun flyttede hjemmefra og fik egen telefon, blev hun ringet op af mænd, der stønnede og sagde klamme ting. Hun kan ikke huske, hvad de sagde. Men det fremgik, at de sad med et blad foran sig og kiggede på hende.
- Det var så smadder ubehageligt. Jeg blev bange. Det pirkede jo ved den latente voldtægtsskræk, der er i alle kvinder, siger hun.
Den store kovending
Det blev også sværere at være 'hende nøgenmodellen', da hun kom på universitetet. Statskundskab var en rugekasse for marxister og rødstrømper. Og det passede ikke rigtig ind i det miljø at tjene penge på at smide tøjet. Det var pludselig svært at få venner og veninder.
- Tolerancen var ikke udpræget. Lad mig sige det sådan, smiler hun sigende.
En kvindelig medstuderende overfusede Pia en dag, hvor hun lagde makeup på universitetets toilet, fordi hun skulle videre til en modelopgave. Hun fik en opsang om, at hun gik kapitalens vej og var usolidarisk overfor andre kvinder.
Det var også Pia Fris Laneths største drøm at få en akademisk uddannelse. Derfor stoppede hun model-karrieren.
- Så lavede jeg den store kovending. Jeg blev venstresocialist, klippede mig korthåret og gik uden læbestift i syv år, griner hun og beskriver, hvor glad hun blev, da en ældre dame i bussen spurgte den tynde pige i overalls og islandsk sweater, om hun var en dreng eller en pige.
- Det var skønt! Man skal nok kende den tid for at forstå det, men jeg var en del af det første rykind af piger på statskundskab. Der var stadig så mange forestillinger forbundet med at være en køn pige med langt, lyst hår, så det var praktisk at være mindre feminin. Det var nødvendigt at betone, at man var et tænkende væsen.
1980erne - MISS TOPLØS
De har snakket i Silkeborg. Selvfølgelig har de det, da den lokalkendte erhvervsmand kom med sin nye dame for 12 år siden. Jeanette Larsen blev landskendt, da TV Danmark viste docusoapen 'Stripperkongens piger' i 1998-1999.
I dag har de nok vænnet sig til hende i det midtjyske. Måske tager de det som et kulørt indslag i gadebilledet, når handicapledsageren med de blonde lokker, pels og brysterne forrest skubber folk i kørestole rundt.
Det er nu 11 år siden, hun lagde en lang karriere som nøgenmodel og stripper på hylden. Hun ligner sig selv - bare lidt ældre og rundere. Hun har ikke et sekund overvejet at nedtone stripperlooket.
- Jamen det ville jo ikke være mig. Jeg er jo dén der bimbo. Jeg kan jo godt lide at være diva, griner hun højt i den hvide BMW, mens vi kører hen til en af hendes klienter.
Hun elsker sit job. I dag har hun taget en stor Cocio og den lyserøde boks med manicuregrej med til Anette Sørensen, så de kan ordne hendes negle. Lidt wellness, der giver livskvalitet. Det passer godt til Jeanette Larsens 'plejegen'.
- Jeanette er min engel, siger Anette, der er lam i den ene side og låst til en kørestol efter en blodprop.
Jeanette Larsen arbejder ikke fuldtid, fordi hun rejser meget. Foruden huset ved søbredden i Silkeborg, har parret et hus i Egypten, hvor de også tilbringer meget tid. Resten af tiden er hun 'mormor med stort M', ligesom hun tidligere var 'en skide god mor'.
Kys og hjemmebag
Hendes ældste er 30. Datteren blev sendt af sted med kys om morgenen og taget imod med hjemmebag, når hun kom fra skole. Sådan en mor kunne Jeanette Larsen være, fordi hun strippede, mener hun. Det vil hun ikke bytte for noget i dag.
Når hun var ude at strippe i weekenderne, sov datteren ovenpå diskoteket, eller hvor det nu var, med en barnepige. Og dagen efter var der tid og råd til hygge. Derfor var det alletiders job.
Det hele begyndte i 1979. Jeanette var 14, da hun gik ind ad porten ved Ekstra Bladet i København, smed tøjet foran en fremmed mand og lod ham fotografere sin spinkle ungpigekrop.
Hun husker det, som var det i går. Hun var ikke nervøs. På billedet står hun i en lille, hvid blondetrusse og holder armene let foran sig, mens hun smiler sødt til kameraet.
- Jeg var nok bare typen til det. Det faldt mig helt naturligt. Jeg kan slet ikke huske, at det var nogen større overvindelse. Jeg kunne godt lide bekræftelsen. At føle mig som en sensuel kvinde, fortæller Jeanette og indrømmer, at hun nok også var tidligere seksuelt udviklet end mange andre.
Hun fik taget en del billeder i begyndelsen af 80erne, men holdt pause i nogle år, fordi hendes kæreste ikke brød sig om, at hun var nøgenmodel. Hun blev gravid og senere enlig mor, da hun var 24. Da vendte hun tilbage til branchen.
- Fordi det var mig! Jeg kunne godt lide det, siger hun.
Jeanette blev Miss Solskin, Se og Hør-pigen, Miss Topløs og alt muligt andet. Og en dag fik Preben Jørgensen, der senere blev kendt som 'Stripperkongen', øje på hende. Hun var lidt tilbageholdende, da han spurgte, om ikke hun ville strippe.
- Det var et stort skridt, fordi det er én ting at stå bag et kamera. Hvis folk synes, jeg er grim eller har hængebryster, så hører jeg ikke deres kommentarer. Det gør man, når man står en meter fra publikum. Men jeg gjorde det, og det gik skide godt. Havde folk sagt, at jeg var elendig, så havde jeg nok ikke fortsat. Men jeg var 24-25 år og kunne tjene 2.500 på to gange 10 minutter. Det var lynhurtige penge, og så kunne jeg være mor samtidig. Det var lige mig. Så måtte folk tænke, hvad de ville, siger hun.
Det var ikke noget, man skulle blære sig med, husker Jeanette Larsen. Hun opfattede det ikke som særlig accepteret i sen-80erne. Hun ville også hellere kaldes 'showdanser' end stripper.
- Dét, jeg lavede, var flot og frækt. Når det kommer til stykket, handler det slet ikke om nøgenheden. Det er looket, bevægelserne og stemningen. Man forfører publikum, før man overhovedet har taget tøjet af, siger hun hjemme i de cognacfarvede lædersofaer.
En fantastisk mor
Der kan være 'stor dobbeltmoral i små byer', bemærker hun. Der var ikke en by med respekt for sig selv, der ikke havde torsdags-strip et eller andet sted. På diskoteker, kræmmermarkeder, til private fester, polterabender og i drengeklubber.
Hun synes ikke, at hun har haft decideret dårlige oplevelser, men hun kan godt huske stikpiller. De kom altid fra kvinder. 'Luder' og 'møgkælling'.
- Der vil altid være nogle, der mener, at de skal fortælle andre, hvordan de skal leve, bemærker Jeanette Larsen.
Det har hun for længst affundet sig med. Og hun står så meget ved sig selv, at man tror på hende, når hun siger, at det prellede af.
- Jeg ved, hvem jeg er. Jeg var super dygtig til mit arbejde og en fantastisk mor, fastslår hun med stolthed i stemmen.
Hun kommer i tanke om en fest, hvor hun var bestilt til at strippe for en fødselar. 'Bare giv den gas,' sagde vennerne.
Fødselaren sad på en stol midt på dansegulvet og var ivrig for at røre, da Jeanette begyndte at danse foran ham. Det ville hun ikke have, så hun gled rutineret ned på gulvet og fortsatte showet derfra.
Hun lå næsten nøgen og vred sig æggende med lukkede øjne. Følte, at hun var virkelig sexet og gav et godt show. Og så fik hun én på hovedet. Endda så parykken, hun havde på den aften, faldt af.
Ydmyget og vred
Fødselarens kæreste havde set med og havde ikke brudt sig om det. Hun angreb stripperen netop, da denne var allermest sårbar.
- Det er noget af det mest ydmygende, jeg nogensinde har oplevet, og jeg var så vred. Men det var jo i virkeligheden synd for hende, siger Jeanette Larsen, der derefter altid afklarede, om der var en kæreste til stede, og om vedkommende var okay med, at der kom en stripper.
Det var et arbejde for hende. Et godt arbejde, men ikke en fest. På dén måde var hun nok en 'atypisk stripper', tænker hun.
- Jeg har aldrig væltet mig i druk og fester. Jeg kan ikke lide andre stimulanser end slik, og jeg er udadvendt, som jeg er. Jeg behøvede aldrig at drikke mig mod til, som nogle andre gjorde. Jeg sov i pauserne mellem mine show, og så snart musikken stoppede, skulle jeg hjem og være mor igen, fortæller hun.
Hvorfor var du så god til det?
- Jeg var god til at udstråle sex, siger hun og smiler, så man et sekund kan se præcis, hvad hun mener.
- Jeg var ikke en knaldende god danser, men jeg kunne fandme vride hofterne. Det handlede om, hvor smukt man kan tage tøjet af. At skrue forventningerne op. Jeg kunne godt lide at give den fuld skrue og gøre mændene helt vilde.
Hun blev ved, til hun var 38. 'Kørte den lige til det sidste - uden at stramme den.'
- Det har været et skide godt job. Jeg har nydt det. Tiden og oplevelserne. Jeg har absolut ikke fortrudt det, siger hun i stuen, der emmer af hendes liv i dag.
Der er billeder af børnebørnene og blomster i en vase på bordet, hvor der står 'jeg elsker dig over alt på jorden. Jeg kunne aldrig ønske mig en bedre mor'.
- Ja, er den ikke bare sød? Den lavede min søn til mig for fire år siden, fortæller hun og viser stolt sin nu 17-årige søn, der også hænger på væggen.
Hun har gjort sig nogle tanker om, hvordan verden har ændret sig, siden hun var på sønnens alder.
- Den nøgenhed, der var dengang, er jo ikke okay i dag. Det er mærkeligt - vi er blevet meget strammere med hensyn til nøgenhed, men det seksuelle springer os mere i hovedet alle vegne fra. Unge kender jo allerede til analsex og swingerklubber som teenagere, fordi de har set det i tv. Jeg kan godt tænke: Jamen, hvad gør I så, når I er 50 og skal pifte ægteskabet op, siger hun og ryster lidt mor-bekymret på hovedet.
Forholdet til hendes egen nøgenhed har også ændret sig. Jeanette var en af de første i branchen, der fik silikonebryster i begyndelsen af 90erne. Der er 700 ml i hver, og hun har elsket dem lige siden. Hun har ikke prøvet botox, men kunne godt finde på at få restylane en dag.
Har stadig timeglasfigur
Hun har det stadig godt med at være nøgen og tager gerne på nudiststrand. Men hun vil helst ikke ses af nogen, der kan genkende hende fra dengang. Hun vil gerne huskes, som hun var.
- Man er jo forfængelig. Jeg skal ikke være utilfreds med mig selv som 50-årig. Jeg har stadig timeglasfigur. Men i stedet for at være en af de små colaflasker er jeg blevet en halvandenliters, storgriner hun.
- Jeg kan se de gamle billeder og tænke ved mig selv; 'hvor er du snotdum - hvordan kan du æde dig så stor?!' Men på den anden side - jeg har det supergodt, jeg er lykkeligt gift, har dejlige børn og børnebørn. Skal jeg så ikke bare lade min søde tand få de vingummier?
1990'erne - STRIPPER-SIMONE
I Nørrebrohallen i København tøffer Noah rundt i strømpesokker, mens storebror Pasha slæber måtter ud sammen med de andre, så de kan komme i gang med at træne.
Han er ni år og går - passioneret - til taekwondo fem gange om ugen. Simone Zdrinka henter og bringer, slæber tasken og venter tålmodigt, fodrer med bananer og snakker med de andre mødre. Som en rigtig 'soccermom'.
I dag har hun gjort noget ekstra ud af sig selv til ære for fotografen. Hun plejer at komme her i joggingtøj.
Hendes voksne liv har fordelt sig i to kapitler. Siden hun stoppede med at strippe, er hun blevet mor til de to drenge, som alt nu handler om. Hun kører kærligt hånden igennem deres blonde hår, der efter ungernes ønske er klippet ligesom rapperen L. O. C.
Da Pasha er i gang med træningen, og lillebror har fået gang i en iPad'en, fortæller hun om kapitel et.
Simone Zdrinka voksede op i Odense-bydelen Vollsmose og flyttede som 20-årig til København.
Året var 1991, da hun mødte 'Bruno Bæ' på et diskotek. Hun kan ikke huske, hvad han hed i virkeligheden.
Bruno Bæ gæstede diskoteket med et skørt set-up, som han tilbød den veldrejde unge kvinde at blive en del af.
Sammen med Bruno og en anden pige turede hun den sommer rundt på Bornholms diskotekter med et lykkehjul. Bruno drejede hjulet, og pigerne smed et stykke tøj ad gangen, til de stod i trusser.
Der var gode penge i det, 14 dage på Bornholm, og så var det sjovt, syntes Simone. Hun griner, mens hun fortæller om det.
Genert teenager
Simone Zdrinka havde været en lidt genert teenager. Hun var ikke typen, der smed tøjet til fester. Men hun har altid godt kunnet lide nedringede bluser og korte nederdele.
Simone Madsen, som hun hed dengang, var 16 på sit første Side 9-billede. Hendes mor stod i baggrunden, mens datteren lænede sig op ad et træ i Vollsmose, så der kom svaj i ryggen, og hendes linjer blev fremhævet. Hun syntes, det var spændende, men var for genert til at smide toppen.
Lykkehjulet vakte så meget opsigt, at Simone Zdrinka blev spurgt, om hun ikke havde lyst til at strippe 'rigtigt'. I hjembyen Odense havde der af og til været strip på 'Prince Nightclub', så hun vidste, hvad det var. Og det afskrækkende hende ikke. Hun blev booket af et diskotek i Fredericia, hvor hun skulle strippe for byens soldater.
- Jeg sad derhjemme i timevis og syede perler på en bikini. Men jeg skulle nok have øvet mig lidt mere på at bevæge mig foran spejlet, fortæller hun grinende.
Soldaterne, der var vant til torsdagsstrip, virkede i hvert fald ikke imponerede. Det var meget sværere, end det så ud til, og hun var for genert til at smide trusserne. Det føltes som om, sangen aldrig ville stoppe, så hun kunne komme ud derfra.
- Jeg var grædefærdig bagefter og tænkte 'det gør jeg aldrig mere'. Jeg kom ind og troede, at jeg kunne klare hele verden, men jeg kunne ikke rigtig finde ud af det, fortæller hun med en stædig snert af fynsk i stemmen.
- Men jeg fik alligevel lidt blod på tanden og fortsatte med det, og så syntes jeg, at det var rigtig, rigtig sjovt.
Simone Zdrinka kom også efter det. Hun blev så dygtig, at 'Stripper-Simone' blev en af 90ernes mest efterspurgte strippere.
- Jeg var god til at komme ud over scenen. God til at fænge publikum, fordi jeg brændte for at lave showet. Folk kunne mærke, at jeg kunne lide det. Man skal være dygtig for at kunne leve af det i 15 år, siger Simone Zdrinka.
Da TV Danmark sendte 'Stripperkongens Piger' i 1998-1999, kom danskerne på fornavne med Simone, Jeanette og de andre piger, der pludselig også blev ugeblads-kendisser. Og 'Stripper-Simone' dukkede op i alt fra musikvideoer med L: Ron: Harald til Tuborg-reklamerne med Zlatko Buric, der råbte 'ud af min kiosk'. Stripperne blev hentet til diskoteker landet over og ankom i en bus, hvor Simone smøg sig hen ad siden.
Helt normale kvinder
Pigerne gik med til at deltage i tv-programmet for at vise, at de var helt normale kvinder, der bare havde et anderledes arbejde. For Simone var det 'glamour, stil og masser af job' at være en del af 'Stripperkongens Piger'. Sådan er det ikke længere i dag, fornemmer hun.
- Som jeg ser det, er pigernes show ikke så gennemførte i dag. De er 'tusset' fra halsen og ned og danser gogo-dans til tecno-musik. Stilen og glamouren er røget af det. Nu er det hele lidt mere hardcore, synes jeg. Jeg tror, vi red på guldbølgen dengang, funderer hun.
- I min verden er strip jo kunst, når det er lavet rigtigt. Det er smukt! Og det handler faktisk mest om at fænge publikum, mens man stadig har tøj på. At give et show med flotte kostumer og musik og at være sensuel. Det kunne jeg godt lide at lave. Og så var det jo også gode penge, og man rejste meget.
Når hun tænker efter, var der også hårdhed blandt de nøgne i 90erne. Der var meget misundelse, jalousi, fnidder og overfladiskhed. Branchen tiltrækker også piger, der er usikre på sig selv.
Det er de disciplinerede, der klarer sig godt, mener Simone Zdrinka. Dem, der står fast på deres grænser og ikke bliver forblændede af at være midtpunkt og lader sig rive med af mænd, stoffer og alkohol. Dem, der ikke vælter rundt på et diskotek, hvor de lige har strippet.
- Jeg har også været en party-pige, men jeg skilte det ad. Det er vigtigt. De piger, der gør det, fordi de mangler opmærksomhed, bliver døgnfluer.
Hun var 36, da hun strippede for sidste gang. Det var i 2004. Hun var stadig så populær, at hun ofte havde fem-seks job på en enkelt aften. Hver weekend. Det var sjovt, men det var også hårdt.
- Det var jo også en del af jobbet at ligge på landevejen mellem Vorupør og Them, sove på en stol med sin frakke på og klæde om på et koldt lager, fortæller hun.
'Stripper-Simones' sidste optræden var i en tv-quiz med Casper Christensen. 'Er du okay,' spurgte han flere gange, inden hun skulle på.
Det var hun ikke.
Kan stadig blive blufærdig
Simone Zdrinka var gravid med Pasha. Det var begyndelsen på andet kapitel i hendes liv. Hun gik 'fra glamour til otte måneder med opkast'. Det var okay. Hendes prioriteter ændrede sig brat.
I dag sunder hun sig stadig efter en hård skilsmisse for to år siden. Hun vil gerne arbejde som fitnessinstruktør og kostvejleder. Noget i den stil. For hun har altid gået op i sundhed og trænet meget. Fire-fem gange om ugen.
Det var også nødvendigt for at holde kroppen, hendes levebrød, ved lige.
Hvordan har du det med, at der er så mange, der har set dig splitterravende nøgen og med spredte ben?
- Det er jeg iskold over. Jeg har det også fint med, at der ligger billeder på nettet. Det rører mig ikke, fastslår hun roligt.
- Jeg føler ikke, at jeg har solgt ud. Jeg har stadig min private person. Og jeg kan stadig blive blufærdig over for en fyr. Havde jeg lavet pornofilm, så ville jeg have det svært med det.
