Lyt til artiklen

Tre fødsler på én gang. Og ingen tid til mad og drikke. Stressede jordemødre er en realitet - og risikable fødsler kan blive det. Det koster at spare på svangreomsorgen, advarer afhoppere fra faget.

Det kræver et tårnhøjt karaktergennemsnit at blive optaget på uddannelsen, og det koster cirka 400.000 kroner at uddanne en jordemoder.

Alligevel vælger et stigende antal ifølge Jordemoderforeningen at forlade faget efter kort tid - flere end for 10 år siden.

Venstre-regeringen lægger op til at sløjfe en pulje på en kvart milliard kroner, som ellers var øremærket til at forbedre kvaliteten på landets fødeafdelinger. Et øget arbejdspres betyder dog en risiko for brud på sikkerheden, og så skaber det uro og bekymring hos de gravide.

Jordemødre fortæller om kolleger, der hverken har tid til at gå på toilettet eller få spist og drukket, selvom vagter kan være op til 12 timer lange. Og det får dem til at sige stop og trække sig fra fødegangen. I sidste ende kan det gå ud over de fødende, hvis der mangler erfarne jordemødre. Formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, kalder det en bekymrende udvikling.

Læs også:

»Jeg hører hyppigere om opsigelser, fordi de ikke kan mere, og tendensen virker ikke til at blive mindre. Nogle fra hvert hold falder fra - i den forstand at de hverken laver sundhedsarbejde eller videreuddanner sig inden for jordemoderområdet. Det er jo ikke tilfredsstillende, hvis man ikke kan gøre det godt nok hver eneste gang, man møder en gravid. Det kan jeg godt forstå, de ikke kan holde til. Men det er en sorg for dem at kvitte jobbet,« siger Lillian Bondo.

Udmattede jordemødre

Jordemoderforeningen vurderer ikke, at der er tale om konstant underbemanding, men at der oftere er spidsbelastninger - uden mulighed for at kalde ekstra personale ind.

»Man går på toilettet, når man virkelig ikke kan trække den længere, og måske er eneste mad den Mariekiks, man når at inhalere sammen med lidt saftevand. Og på nogle fødeafdelinger sker det næsten hver dag, at en jordemoder kaldes på arbejde tidligere eller kommer for sent hjem. Det er nok til at ødelægge tilliden til, at arbejdet kan rumme ens privatliv. Og vi har jordemødre, der fortæller, at de er dybt udmattede,« siger formanden.

Hvidovre Hospital er det største fødested i landet med 7.000 fødsler om året. Chefjordemoder Marianne Rasmusson har ansvaret for den daglige drift på afdelingen, og hun mener, at alle faggrupper løber stærkt:

»Vi har stadig hjælpefunktioner i form af sekretærer og sosu-assistenter hos os, men ikke så mange som tidligere. Jeg skal dog ikke udfordres meget mere på normeringen, før det bliver et problem. Men antallet af fødsler varierer, og i en travl periode kan det være svært at være nok på arbejde hver gang,« siger hun.

F.eks. var den netop overståede ferieperiode en uløselig knude. Skulle personalet have tre ugers sammenhængende ferie, ville opgaven være umulig at løfte, fordi der er flest fødsler om sommeren.

Travlhed giver fejl

Ifølge Lillian Bondo er der internationalt bevis for, at et travlt personale - herunder færre hænder - er tættere på at lave fejl, og derfor håber hun, regeringen bevilger de penge, der er lovet. Det vil sige 35 mio. kr. i 2015 og en samlet pulje på en 225 mio. kr. frem til 2018.

»Det er et problem, hvis flere kvinder skal dele jordemoder, når fødslen er i gang. Vi ved, det er skadeligt, og vi ved, det øger risikoen for flere indgreb og giver en dårligere start som familie,« siger Lillian Bondo.

Sundhedsministeriet ønsker ikke at kommentere, om pengepuljen til fødeafdelingerne bliver sløjfet. Jordemødrene må vente på finanslovsudspillet senere på året.

»Kommer pengene ikke, må vi finde en måde at løse det på,« siger chefjordemoderen på Hvidovre Hospital.

Disse tre jordemødre sagde stop

Lene Olsen, 32 år

Jordemoder i 5,5 år, men stoppede i januar

»Vi drømmer om at få gjort vilkårene bedre - for vi ved godt, økonomien ikke er til det. Vores kerneopgaver er i dag så lille en del af faget, fordi vi f.eks. også skal gøre rent i skyllerummet. Det er vi ikke uddannet til, men den del af personalet er sparet væk. Jeg er blevet uddannet til at gøre det, jeg er god til: Hjælpe kvinder med at føde. Give dem en tryg og god oplevelse. Det kan jeg ikke, hvis jeg er stresset og skal være tre steder på én gang. Og så sagde jeg stop. Det er for utilfredsstillende. Og der er næsten altid sygemeldinger, fordi ens kolleger ikke orker at tage på arbejde.«

»Det har faktisk en konsekvens, at der er et stigende antal jordemødre, der stopper. Jeg er alvorligt bekymret for, at Danmark kommer til at stå uden kvalificeret fødselshjælp. Det går ud over jordemødrene nu og her, men i høj grad også de gravide, hvis ikke vi har overskud til dem, fordi vi har flere fødende ad gangen. Det er både vigtigt for de fødende og for samfundsøkonomien, om der sker fejl. Men nu og her skal vi måske fokusere på, at vi på et tidspunkt ikke har flere erfarne jordemødre tilbage, fordi ingen orker at blive i faget.«

Thea Teglbjærg. 35 år

Jordemoder i fem år, er stadig vikar ved siden af universitetsuddannelse

»På en vagt for nylig mødte jeg ind på en fødegang, hvor der var sygdom, som ikke blev dækket, fordi der er ansættelsesstop. Og man har samtidig valgt at fyre sosu’erne på de små afdelinger, som ellers fylder op og holder styr på tingene, så det er pludselig også vores job. Alle fødestuer var godt nok rene, men der var ikke lagner på sengene og manglede ting i skabene. Allerede dér er man i alarmberedskab. Det skaber en virkelig presset og ubehagelig situation, når den første fødende står i døren - især hvis baby ikke har det godt. F.eks. nåede den ene kvinde på min vagt at bløde en liter - og det var nærmest rent held, at jeg havde frie hænder til at hjælpe. Heldigvis var tingene, vi skulle bruge, fyldt op 20 minutter forinden. Nu gik det godt, men vi er så tæt på, at det går galt.«

»Jeg føler mig tvunget ud af faget, selvom jeg var rigtig glad for mit job - jeg ville helst blive. Men jeg var udmattet, og en dag kunne jeg ikke mere. Vi skåner patienterne for ubehagelige oplevelser, men står med en fornemmelse af, at det hele var lidt heldigt. Det holder man ikke til i længden. Når euforien over at være jordemoder lægger sig, og det gør den på et tidspunkt, så skal der stadig være lys for enden af tunnellen. De fødende, mine kolleger eller nærmeste ledere er ikke problemet, men derimod bureaukratiet på toppen.«

Maja Heyn, 40 år

Foto: Privat
Vis mere

Jordemoder i ni år, stoppede for et år siden

»Der er lidt en idylliseret forestilling om, hvordan det er at være jordemoder, men det er en noget anden virkelighed, når man står i det.«

»Jeg har ofte hørt ældre jordemoderkolleger sige, at der engang var tid til at yde en anstændig omsorg over for de fødende. I dag er arbejdspresset på de danske fødegange så stort, at det desværre er meget vanskeligt at yde den omsorg, de fødende har krav på.«

»Det er trist, at udviklingen har gjort, at de fleste jordemødre kun kan overskue at arbejde i en deltidsstilling, hvis de skal nå at restituere mellem vagterne.«

»Desuden er der et større frafald blandt de nyuddannede, hvilket er endnu mere trist, da de også har oplevet lykken ved at blive optaget på drømmestudiet - men med tiden bliver indhentet af virkeligheden, når de finder ud af, at jobbet er svært at kombinere med familielivet. Det bliver dyrt samfundsmæssigt, hvis ikke vi bruger vores uddannelse - som koster en del.«