I dag kunne prins Henrik fejre sin 82 års fødselsdag på sit elskede Château de Cayx i det sydlige Frankrig nord for Toulouse, hvor han de seneste år har tilbragt stadig mere tid.

Da han fyldte rundt for to år siden, var det hans største ønske at fejre mærkedagen netop dér – omgivet af sine nærmeste – sin hustru, to sønner, svigerdøtre og de otte børnebørn.

I år var der imidlertid ingen til at ønske den stolte franskmand ’bon anniversaire’. Han tilbragte dagen som ’ensom majestæt’ på slottet, hvor han nyder at være alene, mens Dronningen er på vej på sommertogt til Færøerne.

»Jeg savner at være på Færøerne i morgen (i dag, red.), hvor Dannebrog er på officielt besøg, for jeg kan godt lide Færøerne, og jeg kan godt lide færingerne, men De ved… Jeg finder ro her, og jeg er her på Cayx nogle uger eller noget tid alene – væk fra alt.«

Læs hele det eksklusive interview med prins Henrik i BT PLUS her