Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
- Jeg vil bare gerne fortælle dem, at jeg elsker dem.
Sådan lyder det fra gruppen af pigefans, de såkaldte 'Directioners', der mandag formiddag belejrer indgangen til D'Angleterre i København i håbet om at få et glimt af idolerne One Direction. De heldige er en gruppe piger, som får taget et billede med superstjernernes danske stemmetræner Helene Hørlyck. Mange af de trofaste fans holder vagt ved hotellet, indtil turen går mod Parken, hvor verdensstjernerne senere giver koncert.
One Direction består af Niall (20), Zayn (21), Liam (20), Harry (20) og Louis (22). Bandet har eksisteret siden 2010, da de fem drenge stillede op til britisk X Factor og blev samlet til en gruppe. De endte på en samlet tredjeplads. Siden har One Direction udsendt tre album, der alle er gået nummer ét i USA. Det har ingen anden gruppe i musikhistorien opnået.
Gruppen anslås at tjene mellem fem og seks milliarder danske kroner alene i 2014.