Foto: Bax Lindhardt/Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/Scanpix Foto: Bax Lindhardt

Trods dramaturgiske mangler hitter musicalen 'Seebach' stort på Fredericia Teater.

Man kunne godt på forhånd være skeptisk overfor det fremstormende Fredericia Teaters idé om at skabe en musical på baggrund af familien Seebachs musikalske univers; far Tommys storhed og fald fra Grand Prix-poppens tinde, og sønnen Rasmus’ indtil videre blot støt stigende succeskurve.

Rasmus befinder sig måske netop nu på toppen af sin musikalske karriere, og bortset fra den spinkle historie om de to Seebach sønner, der havde svært ved at slippe gennem musikindustriens nåleøje, netop fordi Seebach-navnet spøgte og stod i vejen, er hans historie langt fra spændende nok til lige nu at kunne bære en musical.

Derfor har dramatikerne Mads Æbelø, Thomas Agerholm (som også har instrueret) og teaterchef Søren Møller da også klogelig valgt at holde forestillingens grundhandling omkring Tommy Seebachs på mange måder tragiske liv, og fokusere på hans indflydelse på børnenes liv og karriere.

Det valg viser sig at være klogt, og enhver skepsis forstummer ganske hurtigt i den lange, men flot afviklede musical, der endnu engang beviser, at Fredericia Teater lige nu står for det bedste af det bedste på den danske musicalscene.

'Seebach' hitter stort som et musikalsk og visuelt overflødighedshorn. Det er et smart træk, at lade Tommys og Rasmus’ sange flette ind i handlingen, på tværs af tid og sted. Nogle af Rasmus’ sange synges af Tommy, nogle af Tommys synges af Rasmus, og hans søskende, Nicolai og Marie. I første akt springer man meget i tid og sted, til tider lige lovligt meget.

Det bliver periodisk kaotisk, ja, nærmest rodet, men det lykkes hele tiden at bringe historien tilbage på sporet; om ikke med andet, så med en sang. Dem er der mange af, 35 sangnumre i alt, de sidste syv er overflødige, men det vender jeg tilbage til.

Helt centralt i handlingen står de to stjerner; 80’ernes Grand Prix konge og 10’ernes popidol. Det mere end antydes, at Rasmus’ succes står på skuldrene af faderens naturlige poptalent, og at inderligheden og ærligheden, der er kernen i Rasmus Seebachs sangskrivning i dag, i høj grad hænger sammen med de svigt, Rasmus og hans søskende var udsat for i takt med, at den hjertelige, stolte og gode far, forsumpede mere og mere i alkoholens tåger, der ikke bare smadrede hans karriere og familieliv, men også som en uundgåelig konsekvens kostede ham livet.

Dramaturgisk lykkes 'Seebach' ikke fuldt ud, historien fortælles på skift af børnene, og det bliver periodisk både stift og lidt omstændeligt, men det opvejes tifold af den musikalske fest, det lykkes hele holdet at skabe på scenen. Sangnumrene fungerer virkelig godt, og der synges og spilles fremragende i de bærende roller.

Joakim Lind Tranberg er både rørende og hudløs i sit portræt af Rasmus Seebach, og han synger aldeles fremragende, og Pelle Emil Hebsgaard er tilsvarende glimrende som Tommy, ikke mindst i showstopperen 'Disco Tango', hvor han i stemme, mimik og gestik rammer karakteren spot on. Men han giver også rollen tilpas smerte og hjerte i de scener efter pausen, hvor popstjernen går i opløsning for øjnene af venner, familie og hele Danmark.

Man kan sagtens mene, at hverken Tommy eller Rasmus Seebach musikalsk kan bære en hel musical, men det går faktisk overraskende godt. Jo, jo, de fleste af Tommys sange er vel ret beset mere kitsch end kunst – især teksterne, og Rasmus gør jo ligefrem en dyd ud af at være banal, men som helhed fungerer de flot i sammenhængen, og forestillingen har en fin balance mellem at fortælle en grundlæggende tragisk livshistorie, en far-søn historie om musikalsk arv og dybe svigt, og skabe en musikalsk fest, og især det sidste lykkes i den grad.

De andre bærende roller spilles fint af Emil Birk Hartmann (storebror Nicolai) og Frederikke Maarup Viskum (lillesøster Marie), og som Tommys store kærlighed, Karen, leverer Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen en lydefri, men lidt tør præstation. Ensemblet ryger ind og ud af et hav af mindre roller, hvor især Jørgen de Mylius, Debbie Cameron og Tommys korsangere er meget sjovt ramt.
Scenografien er visuelt imponerende og flot, med flittig brug af drejescene, video og LED-skærme. Måske er der lidt for mange effekter for effekternes skyld, men flot er det.

Det imponerende show slutter med en alt for lang ’Rasmus Seebach koncert’, der selvfølgelig dramatisk skal illustrere, at Rasmus trods Seebach-navnets luvslidte renommé godt kan helt til tops, men som i mine øjne er unødvendigt effektjageri. Det er dog indiskutabelt et brag af en afslutning på festen, og et godt gæt er at publikum hver eneste aften vil danse ud af teatret efter en fest af de helt sjove.

Succesen er i hus.

'Seebach' musical af Mads Æbelø Nielsen, Thomas Agerholm og Søren Møller med tekst og musik af Rasmus Seebach, Nicolai Seebach, Tommy Seebach, Lars Ankerstjerne Christensen, Keld Heick, Daniel Heløy Davidsen, Poul Dehnhardt, Jeppe Federspiel, Niels Brinck Kristensen, Bjarne Lisby, Nan Pedersen, Jørgen Lundgreen og Torben Lundgreen. Inspireret af Peer Kaaes biografi ”Tommy”.
Instruktion: Thomas Agerholm. Koreografi: Kim Ace Nielsen. Visuelt og scenografisk koncept: Agerholm og La Cour. Kapelmester: Thomas Møller.
Medvirkende: Pelle Emil Hebsgaard, Joakim Lind Tranberg, Frederikke Maarup Viskum, Emil Birk Hartmann, Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen m.fl.
Produceret af Fredericia Teater.
Spiller til 10. december, senere i Aarhus og København.
Anmeldt 29. september (premiere)

 

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 0 kr.