Nationalskjalden Kim Larsen blev tirsdag aften, 19.12, indlagt på Odense Universitetshospital. Ifølge hans mananger og guitarist Jørn Jeppesen skyldes indlæggelsen et ildebefindende, der er opstået i forbindelse med et skift af medicin, han indtager efter sin diskosprolaps-operation for nogle år siden.
Det er mere end syv år siden, Kim Larsen sidst gav interview til de danske medier.
Det var i forbindelse med albummet 'Mine damer og herrer', der udkom i 2010. Vi bringer her et interview, han ved den lejlighed gav til BT.
Danskernes foretrukne brokkehoved er også en følsom mand.
»Hold nu kæft, Larsen.« Det er der sikkert dem, der indimellem tænker.
Men citatet stammer nu fra Kim Larsen selv. Det sker at det bliver for meget, for danskernes foretrukne brokkehoved selv. BT mødte Lunefulde Larsen på et hans foretrukne københavnske vandhuler, Hero Bar, tæt på rådhuset.
På Larsens nye album er der en sang 'Bitter frugt', der giver indtryk af han selv kan blive træt. Træt, når han endnu engang er 'gået over gevind'. Bliver du aldrig træt af at høre på dig selv?
»Jeg har et heftigt temperament. Sådan er det. Selvfølgelig bliver jeg træt at høre mig selv rende rundt og brokke mig. Så siger jeg til mig selv, at jeg skal holde min kæft. Jeg har det jo meget godt. Hvad siger du, Jan, skal vi ikke tale om noget, hvor jeg ikke brokker mig. Men altså...demokrati er baseret på at folk brokker sig. Og så er jeg færdig med at brokke.«
Vi tager Larsen på ordet. Og taler om poesien og kærligheden til konen Lise-Lotte, som Kim Larsen har været gift med i ni år, som overstråler alt det andet. Sådan lyder det, når man lytter til 'Mine damer og herrer' som det nye album hedder.
Et møde med Cliff
Men vi begynder et helt andet sted.
Nemlig ved koncerten til ære for dronning Margrethe på hendes 70 års dag.
Her mødte Kim Larsen, nemlig sin gamle 'sanglærer' -Sir Cliff Richard.
Og her var det for en gangs skyld ham, der stod som fan. Med autografbogen i hånden. I overført betydning.
»Jeg sagde til Cliff, at han skulle hilse sin originale bassist. Jeg kunne såmænd godt have tænkt mig hans autograf, Men det spørger man jo ikke om. Det kender jeg fra mig selv.
Det er skide skægt i starten. Så bliver man træt af det. Han må vide, at jeg er fan, hvis han har hørt om mig på sine besøg her i landet. Meget af det, jeg synger er på hans måde. Du kan sige at han og Little Richard var mine vigtigste sanglærere.
Little Richard - det var det hårde. Cliff - det var det bløde.«
'En genvej til sandheden
Nu vi er ved det bløde. 'Kom igen' lyder som en sang om næstekærlighed.
Husk dem, der lider. Også dem der er tæt på dig.
»Refrainet er frit, du ved. Du må fortolke det som du vil. Hvis man ser bort fra protestsange som »Næ næ næ« på det nye album er det meget svært at sige, hvad mine sange handler om. Det er svært med poesi.
Storm P sagde, 'da jeg var ung, skrev jeg digte, nu siger jeg det ligeud'. For mig er det omvendt. Digtet er genvejen til sandheden.Med poesi kan du beskrive evigheden, det kan jeg ikke gøre, når jeg sidder og taler med dig.«
Det nye album strutter af kærlighedssange..
»Der er mange kærlighedssange, det er der. For mange synes jeg. Det er der bare. Det må være, fordi jeg er blevet blød på mine gamle dage. Jeg er faldet til patten. Den rigtige patte, kan man sige. Jeg har fundet ud af, at damerne altid tager det sidste stik.
Den der med at de bilder os ind, at de altid har været undertrykte, den tror jeg ikke på. Vi er allesammen født af damer. Det første en mand oplever at blive sat i verden af en dame.
Allerede der mærker man duften. Så bliver man lagt til brystet, og så er der en dame, der aer en over hovedet, og siger, nej, hvor er han sød. Allerede der er man solgt. Så kan man råbe og skrige og sprælle lige så meget man vil.
De damer, der råber op og vil bestemme ligesom mænd, dem har man hurtigt gennemskuet.
De farlige damer er de blide, og de, der kysser godt, og som bruger krokodilletårer,« siger Kim Larsen, og fortsætter:
»For mig er evighedens øjeblik, når man bliver ramt af helligånden. Hvad sker, når man har stillet skoene. Det er der ingen, der aner. Helligånden er når man pludselig i et øjebliks lammelse bliver inspireret til en sang. Forglemmer sig selv.
Totalt opslugt
Det samme, når man bliver forelsket. Når man er totalt opslugt. De smukkeste øjeblikke i ens liv er jo mærkeligt nok, når man glemmer sig selv.
Det stille, evige øjeblik, hvor tiden holder op med at eksistere. Det er det, jeg prøver at beskive i den sang, du nævnte.«
Et andet sted synger du, at du er en plebejer med et følsomt sind. Så personlig og følsom har vi aldrig hørt Kim Larsen.
»Det er lidt selvironisk. Når jeg lægger ud med at synge »gå din vej, tårerne triller nedad min kind«, så tager man sig selv meget alvorligt.
Så er man nødt til at synge, jeg er en gammel plebejer, men jeg har et følsomt sind. Det er sådan noget, Clausen vil grine højt og længe ad, når han hører det, ha-ha.«
Det lyder som om du er ude efter X Factor. Men hvem er du at...?
»Ja, ja. I bund og grund handler det også om mig selv. Jeg er jo selv ligesom dem. Jeg kan huske efter et års tid i Gasolin, hvor jeg sagde til Jönsson, at jeg var træt af at skrive autografer. Så sagde han. »Du bad selv om det, Kim«. Det ligger dybt i os. Hvilken sædcelle kommer først til ægget. Jeg vil op på toppen.«
Når du står på scenen i dag. Er det så stadig elsk mig, respekter mig?
»Det ligger også i spillet. Det gør det. Men jo ældre man bliver, jo mere opdager man at man ikke skal fucke med musikken. Musikken er trolddom. Så selvom ens ego står og flimrer og flamrer på scenen, finder man ud af, hvor lille man er overfor for musikken.
Hvor ligegyldig ens latterlige forfængelighed og krukkerier er. Det er fis i mødet med musikken. Det er som med kærligheden. Den rigtige koncert, det er der hvor ens egoer bliver hvisket ud.«
Hvor tit er du og Kjukken der?
»Sjældent. Sjældent, du. Måske ville ens hoved sprænge i luften, hvis man var der for tit. Sjælen måske.
Det er store øjeblikke, måske ville psyken ikke kunne tåle det.«.
FREMTIDEN
»Jeg håber, at jeg tager fejl, men jeg tror, at vi er på vej hen mod et sted, hvor du vil få en sammensmeltning af maskine og mennesker. Henad vejen får man indopereret en chip, der indeholder den basale viden om alt. Så kan man læse og skrive og regne, når man begynder i skolen. Så kommer der en chip, som gør dig immun over for alle mulige sygdomme. En dag spørger lægen: »Skal det være et moderne eller gammeldags menneske«? Det moderne, der ikke behøver at gå ti år i skole. Jeg sætter mig ikke på den høje hest. Jeg har selv sagt ja til en fostervandsprøve, da vi fik barn. Jeg vil også det bedste for mine børn.«.
X FACTOR
»X Factor stiller den spæde begyndelse til skue for hele nationen. Det tror jeg ikke er sundt.
Din sjæl er ubefæstet, du bliver udstillet for hele nationen. Der er jo ikke nogen, der er kommet videre. Jeg har det svært med kynismen hos Danmarks Radio, som udmærket ved, hvad de gør. Det er trist, når den gamle institution på den måde spekulerer i svage menneskers ulykke.«.
BØRNENE
»Nogle gange siger jeg til mine børn, at jeg synes, det er noget lort, de lytter til. Nogle gange er vi sammen om det. Jeg har altid fortalt mine børn en masse historier. Jeg kan ikke lade være. Det giver, tror jeg, et fælles grundlag. Alt andet kan jeg ikke gøre noget ved. Jeg siger fra, hvis de kommer med noget, der smager af fascisme, og jeg siger, at de skal spise pænt ved bordet. Det har ikke så meget med opdragelse at gøre. Det er simpel god opførsel, når man skal være sammen med andre.«.
