Ligesom resten af verden havde den danske komponist Thomas Troelsen helt sikkert glædet sig til at høre en flot version af sin egen sang 'We Are the One - Ola, Ola' (VM-turneringens officielle kendingsmelodi), når verdensmesterskaberne i fodbold fløjtes i gang torsdag aften.

Men takket være den amerikanske stjerne Jennifer Lopez bliver åbningsceremonien nu ikke som planlagt. 

I sidste øjeblik har JLo nemlig trukket sig. Og derfor bliver det kun rapperen Pitbull og den brasilianske sangerinde Claudia Leitte, der går på scenen for at synge, danse og rappe.

Læs også: Sådan har du aldrig set Jennifer Lopez før

Sangen, der bl.a. er skrevet af den danske sanger og komponist Thomas Troelsen, bliver på studieindspilningen primært sunget af Jennifer Lopez. Pitbull rapper og Claudia Leitte synger blot en smule til allersidst.

Og derfor bliver det svært at genskabe sangens oprindelige form uden JLo.

Officielt lyder det, at Lopez simpelthen har for travlt.

Men da åbningsceremonien har været planlagt i over et halvt år, kan den forklaring være svær at tro på. Og derfor lyder rygtet ifølge TMZ.com nu, at Lopez enten er bange for at optræde med live-vokal eller også, at hendes nylige split fra kæresten, Casper Smart har taget for hårdt på hende.

Men under alle omstændigheder bliver versionen fra Thomas Troelsens sang ikke som forventet.