D-A-Ds Jesper Binzers første soloalbum nogensinde ‘Dying is Easy’ er ikke helt det totale americana-stilbrud, man kunne have drømt om. Men det er fyldt med gode, velproducerede numre med nerve og det melodiske i centrum. Og det klæder ham at lege med nye kammerater. Jeg tror sgu, Jesper Binzer er blevet voksen.

Med et par arketypiske D-A-D-lydende numre stævner Jesper Binzers første solo-album ud som en anden supertanker på vej ned af stablen på vej ud på sin jomfrufærd. Med altid velspillende og -larmende guitarist og producer Søren Andersen i front i lydbilledet sidder man med en umiddelbart temmelig ambivalent følelse efter at lyttet et par gange til ‘Dying is Easy’ og den første single ‘The Future is Now’.

For lyder ikke bare som noget, D-A-D kunne have fundet på? Hvorfor så solo? Det bliver bedre.

Binzer sagde for nylig i et interview, at han lytter en del til outlaw country. Og tilføjede, at det måske var på tide, at den gamle kopunker forsøgte sig med rigtig countrymusik. Ikke at der ligefrem er gået direkte Nashville i ‘Dying is Easy’, men iscenesættelse og produktion af Binzers lavmælte akustiske ballade ‘I See it in You’ emmer langt væk af støvet road movie.

‘Real Love’ er vel den første (næsten) D-A-D-ballade nogensinde, hvor Binzer helhjertet giver den fuld Stradivarius. Det klæder ham.

Modsat den klassiske 80er hårtørrer-hårdrockballade efter formlen ‘hvis vi skal være rige, skal vi have tøserne med’ er ‘Real Love’ vederkvægende nok i tråd med autentisk 70er singersongwriting.

Også ‘Saint Fantasia’ ligger et stykke fra, hvad man normalt forbinder med D-A-D. Lidt som hvis afdøde Tom Pettys 60er guitarrock møder den kompromisløst melodiøse Fleetwood Mac-tradition - med sitarlyd.

Det samme med ‘Planet Blue’ med hvor Andersens guitar vibrerer af så megen ekko, at selv Sort Sols Lars Top-Galia er overmatchet.

Det er en noget træg sang, som truer med at lulle sig selv i søvn, men som også 'The Bumpy Road' reddes den af produktionen og især nerven i Binzers neddæmpede sang. Manden nyder helt åbenlyst muligheden for at synge uden for det sædvanlige grafiske tegneseriekoncept og publikums heraf afledte forventninger.

‘Dying is Easy’ er ikke helt det lange frikvarter, jeg kunne have håbet. Har man fulgt D-A-D fornemmer man, at der gemmer sig historier og musikalske spor, der vil og tør mere end hos en stamgruppe, der kæmper mod jukeboks-spøgelset.

Men for nu at fastholde billedet med supertankeren lægger Binzer til kaj med en monumental version af den gamle Annisette/Savage Rose-klassiker 'Wild Child'. Hans version er på den ene side respektfuld overfor den oprindelige version og samtidig digter band, og især da igen Søren Andersen, videre og skaber en lydlig orkan af en rock’n’roll symfoni på frøene fra den vilde roses vilde barn. For hulen, det lyder godt. Det gøres ikke meget bedre i hårdrock-land.

Jesper Binzer, 'Dying is Easy', album, udkommer 03.11.