U2 har skabt deres bedste album siden 'All that You Can't Leave Behind'. Desværre skygger sagerne om Bonos økonomiske eventyr kraftigt for den moralske fabel, 'Songs of Experience', giver sig ud for.
'You are rock'n'roll', synger Bono i ‘American Soul’ på U2's nye album, der udkommer fredag. Ironisk nok albummets eneste rocknummer.
Ikke at ‘Songs of Experience’, sang for sang, er et dårligt album. Gruppen - der tilsyneladende er færdige med at lege Apple-App ('Songs of Innocense', 2014) - udsendte for 20 år siden albummet ‘Pop’. Den titel kunne de passende have gemt til denne gang.
‘Kærlighed er alt, hvad vi har tilbage. Et barns gråd på et dørtrin,’ synger Bono i det første nummer ‘Love is All We Have Left’.
Kærlighed er alt tilbage. Dét; og så en masse penge i Holland og - som det er kommet frem på det seneste - i skattelyet Guernsey, via et investeringsselskab i Malta og et shoppingscenter i Letland. Bono og hans rådgivere har tilsyneladende ikke gjort noget ulovligt. Det er heldigvis heller ikke ulovligt at tjene penge.
Men så er der jo moralen hos en mand, der i et nyt interview i Rolling Stone lader vide, at han denne gang bl.a. er drevet af sin moralske forargelse over tiderne - herunder USAs præsident.
Det er ret enkelt, Bono
Uden at have et større indblik i det irske social- og skattevæsen må man formode, at der findes offentlige institutioner i Irland, der - side om side med katolsk baseret organisationer - tager sig af efterladte børn på trappesten, enlige mødre med mere.
Dem, blandt meget andet, kunne Paul Hewson bidrage til, hvis han og de mange U2-relaterede selskaber betalte fuld skat i Irland.
Siden det irske skattevæsen i midten af 00erne pålagde alle kunstnere med en årsindtægt på mere end 1,9 mio. kr. en ekstra skat (som dog samlet aldrig kan blive højere 12,5 pct.) har Bono foretrukket at betale skat i Holland.
Kan man adskille kunstneren fra kunsten? Det er vel diskuteret siden de første huletegninger. Når det gælder Bono, kan man ikke.
Sct. Bono
De mange velgørende aktivititeter og mandens persona og selviscenesættelse har placeret ham på en piedestal som den hellige Sct. Bono. Hvor meget, der skyldes ham selv, og hvor meget, der skyldes hype, millioner af fans og os i medierne, er umuligt afgøre. Det er bare der, han er.
Helt galt på det nye album er det i ‘Get Out of Your Own Way’, der også er udsendt som single. Kendrick Lamar prædiker, inspireret af en af Jesu prædikener i Matthæus-evangeliet: 'Velsignet er de svinsk rige, for du kan kun for alvor eje, hvad du giver væk.’ Sic.
‘Songs of Experience’ er produceret af blandt andre den faste partner in crime, Steve Lillywhite. Med U2 selv ved knapperne.
Resultatet er et småfunky, sfærisk lydbillede, skabt af diverse elektronik, hvorigennem formentlig især The Edge's guitarer er vredet til hudløshed. Præcis som hvert enkelt nummer angiveligt er et brev fra Bono til sine nærmeste og diverse vigtige steder i hans liv, er hvert enkelt nummer sin egen lydlige udsigt ind i sindet. Vældig atmosfærefyldt sine steder.
Modsat de seneste mange album er ‘Songs of Experience’ tydelig funderet i god, gammeldags sangskrivning. Det er forskellen, og modsat ’No Line on the Horizon’ (2009) lyder det faktisk godt.
‘Your'e the Best Thing About Me’ er en lille charmerende, klassisk U2-ish popsang med en typisk Bono-tvist i teksten.
Flot lyder det, men...
Så er der ‘American Soul’ med The Edge, som man gerne vil høre ham (Se evt. dokumentaren 'It Might Get Loud'). Igen med en Bono-tekst, dom lige så vel kan handle om U2s egen pilgrimsfærd til USA, der udmøntede sig i mesterværket 'The Joshua Tree' (som U2 opfører live) og det solide 'Rattle and Hum'. Som det kan handle om ens egen aldrig slumrende americana-fascination.
'Vi søger ikke et afgrænset land, men en verdensomspændende drøm,' synger Bono flot.
'Sommer of Love' har en vis solbeskinnet charme, især takket igen være The Edge's gutiar.
'Red Flag Day' - med endnu en opfordring til at kaste sig ud på dybt vand - danser på et funky beat, hvor: ja, alle guitarister vil gerne lyde som Nile Rodgers mindst én gang.
‘Look So Good’ ligner en hyldest til den britiske popscene fra 60erne og frem. Således også 'The Showman', der er The Proclaimers, The Boo Radlyes og Ed Sheeran-glad.
Det slutter med hymnen 'Love is Bigger than Anything in it's Way', der tripper mod en status som de voksne U2's 'One'. Og på denne farverige node lukker U2 ned med det drømmeagtige ‘13 (There is a Light)’.
Flot lyder det. Men de dage, hvor Bonos visioner stod til troende, er for længst ovre.
U2: 'Songs of Experience', album, udkommer 01. december.
