Hun tog Europa - hvis ikke hele verden - med storm, da hun vandt Melodi Grand Prix i 2014 for Østrig med sangen 'Rise Like a Phoenix'.

Med fuldskæg, kraftig mascara, langt sort hår og kjole stjal 29-årige Conchita Wurst dengang rampelyset. Og gør det nu igen.

Det skriver tyske Express.

Den østriske sanger - med det borgerlige navn Thomas Neuwirth - har nemlig ændret sit udseende radikalt. Til vengørenhedsgallaen Life Ball i Wien, der er dedikeret til arbejdet med HIV og AIDS, afslørede Conchita Wurst i søndags sit nye look.

Foto: FLORIAN WIESER
Vis mere

Det lange hår og sorte skæg er udskiftet med kort, platinblond hår og afbleget ​skæg.

De blonde lokker var ifølge det tyske medie kun til ære for velgørenhedsgallaen og derfor ikke permanente.

På aftenen optrådte Conchita Wurst også på scenen i rollen som nonnen Maria fra 'The Sound of Music'.

Foto: GEORG HOCHMUTH
Vis mere

Foto: Florian Wieser
Vis mere

Tilbage i april gjorde den tidligere vinder af Melodi Grand Prix det offentligt kendt, at hun er HIV-positiv, da en eks-kæreste havde truet med at gå til pressen med informationen.