I dagens udsendelse følger vi den danske deltager Basim tæt, efter han i går optrådte på Euroclub og i dag havde sin allerførste prøve på den store scene i B&W-hallerne.

Vi møder også rumænske Ovi udgør den ene halvdel af den duo, som er Rumæniens bidrag til at vinde Det internationale Melodi Grand Prix i år.

Og Ovi har faktisk et tæt forhold til Danmark - han har danske venner, har arbejdet i Grønland - og har faktisk også forsøgt at komme til Danmark for at arbejde. Men han endte i Norge - hør hele hans historie i denne aftens særlige halvtimes webTV-udsendelse om grandprix'et.



Programoversigt

- Velkommen
- Svenskerne kan det der med at levere grandprix-hits på stribe. Vi er taget en tur over sundet for at finde ud af, hvorfor svenskerne har så stor succes med grandprix
- Basim havde sin allerførste prøve på scenen til Det internationale Melodi Grand Prix i dag - se et uddrag af prøven og hør, hvordan han synes, det gik
- Og mere Basim - i aftes gav han en alternativ optræden af 'Cliché Love Song', og de andre nordiske deltagere hyldede en tidligere dansk vinder
- Den ene halvdel af årets rumænske deltager-duo, Ovi, er i studiet, hvor han fortæller om sin særlige baggrund, som betyder, at han kan fange både skandinaviske og østeuropæiske stemmer ved showet
- Engang stemte man over fastnettelefonen - i dag foregår det via sms. Vi tager et teknisk tilbageblik
- I næste uge skal i alt 37 landes deltagere stå på den store internationale scene for at dyste om at vinde - vi har spurgt to tidligere danske deltagere, hvordan det egentlig er at stå i finalen
- Keld og Hilda Heick husker tilbage på deres bedste grandprix-minde
- Hvad er de kendtes yndlingsgrandprixhit? Vi har spurgt en grandprix-vært, to skuespillere, en minister, en tidligere grandprix-vinder og en X Factor-dommer
- Piratos-test med rumænske Ovi