Nogle er vilde med skimmelost, og andre er vilde med kaffevædet tiramisu. Men hvad er det lige, der bestemmer, hvad vi egentlig kan lide?
Foran dig står en skål med friturestegte græshopper, og ved siden af er der en tallerken med spaghetti og kødsovs. Herhjemme ville de fleste nok vælge den kendte spaghettiret, men det er langt fra sikkert, at de ville gøre det i Østasien.
- Hvis du skal stille et eneste spørgsmål, der fortæller mest om folks madpræferencer, så skal du spørge, hvilken kultur de kommer fra, siger John Prescott, der forsker i menneskers opfattelse af smage og dufte ved TasteMatters Research and Consulting i Australien.
Han giver et eksempel:
- Japanere spiser mange grøntsager og fisk, og hvis du spørger dem, om de kan lide oksekød, så siger de fleste ja. Men de vil ikke foretrække det, fordi de ikke spiser det særlig meget i deres kultur, siger han.
Det er ikke kun kulturen, der bestemmer, om vi er til skimmelost eller forloren hare.
Vores smagspræferencer er i høj grad også præget af, hvad vores mor spiste, mens vi lå inde i maven.
- Når et foster er omkring seks måneder gammelt, så deler det blodet med moren, og derfor deler det også de forskellige smage, som moren indtager. Allerede der præsenteres vi for smage – men de er også kulturbestemte, fortæller John Prescott.
Selv om vi altså bliver født med præferencer for bestemte smage, så kan vores smagsløg præges gennem hele livet. Hvor man i to-treårsalderen afviser meget ny mad, så vil man ifølge John Prescott i 10–12-årsalderen være under stærk indflydelse fra venner og familie.
- Vennerne har en stor indflydelse på, hvad man spiser. De motiverer en til at prøve nye ting, for hvis de spiser det, så er det okay, siger han.
Professor Ole G. Mouritsen fra Københavns Universitet tilføjer, at den samme mad kan opleves vidt forskelligt, alt efter hvilket selskab du er i.
- Smag opstår i relationer mellem mennesker. En citron smager ikke anderledes i et bestemt selskab, men man forholder sig anderledes til smagen. Det afhænger af, hvem man spiser sammen med. Vi kender det, når vi rejser til udlandet og smager noget, som vi er vildt begejstret for og køber med hjem. Men derhjemme synes vi, at det smager anderledes, siger Ole G. Mouritsen, der er leder af det danske center for smag, SmagForLivet.
Men selv om vi befinder os i godt selskab med venner eller familie, så kan der alligevel være mad, som vi skal smage flere gange, før vi kan lide smagen.
- Den første kop kaffe er sikkert underlig og bitter, men fordi mange omkring dig drikker kaffe, så vil du gerne give det en chance. Kaffe indeholder ofte fedt i form af mælk og kulhydrater i form af sukker, og kroppen værdsætter begge dele, når den er sulten. Derfor sker der langsomt en tilvænning, hvor man bryder sig mere og mere om det, siger John Prescott.
Hvis du gerne vil kaste dig ud i at smage nye ting, så foreslår John Prescott, at man gør det, når man i forvejen er sulten.
- Vi udvikler vores smag for mad bedst, når vi er sultne. For når vi er sultne, så mangler kroppen næringsstoffer, og de kan komme fra hvad som helst. Vi kan spise den underligste mad, hvis vi er sultne nok, siger han.
