Han har skrevet 17 bestseller-kogebøger, ejer over 40 restauranter rundt om i verden, har lavet kampagner mod børns dårlige madvaner i Storbritannien og USA. Alligevel insisterer han på ’bare at være en drengerøv’. BT fik 30 minutter til at blive klogere på Jamie Oliver.

Jamie Oliver har tømmermænd. Det indrømmer han blankt.

Han drømmer om bacon og æg: ’Noget ordentlig tømmermændsmad’, men må nøjes med kaffe.

Stylisten har tilsyneladende givet ham en overhaling, for på bordet mellem os ligger pudder og cremer. Han ligner ikke en, der har været til polterabend hele natten, men de matte øjne afslører ham.

Men med fem børn, et imperium af mad og en trang til at gøre noget godt for børns sundhed, er der ikke tid til at have tømmermænd.

Jeg møder ham på restauranten Jamie’s Italian i hjertet af London. Jeg har fået 30 minutter med den 41-årige superstjernekok og har alt for mange spørgsmål på blokken, for jeg sidder overfor en mand, jeg har fulgt i mange år.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet med den engelske stjerne-kok. Du får også tre opskrifter på god tømmermandsmad fra Jamie Olivers bog ’Superfood til hele familien’.


Han har skrevet 17 bestseller-kogebøger, ejer over 40 restauranter rundt om i verden, har lavet kampagner mod børns dårlige madvaner i Storbritannien og USA. Alligevel insisterer han på ’bare at være en drengerøv’. BT fik 30 minutter til at blive klogere på Jamie Oliver.

Jamie Oliver har tømmermænd. Det indrømmer han blankt.

Han drømmer om bacon og æg: ’Noget ordentlig tømmermændsmad’, men må nøjes med kaffe.

Stylisten har tilsyneladende givet ham en overhaling, for på bordet mellem os ligger pudder og cremer. Han ligner ikke en, der har været til polterabend hele natten, men de matte øjne afslører ham.

Men med fem børn, et imperium af mad og en trang til at gøre noget godt for børns sundhed, er der ikke tid til at have tømmermænd.

Jeg møder ham på restauranten Jamie’s Italian i hjertet af London. Jeg har fået 30 minutter med den 41-årige superstjernekok og har alt for mange spørgsmål på blokken, for jeg sidder overfor en mand, jeg har fulgt i mange år. Fra han revolutionerede tv-køkkenet med sin bramfrie og afslappede madlavning i programmet ’Det bar’ mad’, over hans bestræbelser på i dokumentarserien ’Jamies school diners’ at gøre skolemaden i Storbritannien sundere, til et par af de 17 kogebøger – alle bestsellere – som han har forfattet, og som også står i mit køkken. Ingen kan være i tvivl om, at Jamie Oliver har skabt et imperium omkring mad.

»Jeg har et meget usædvanligt job. Folk siger: ’Han er klog, han har et imperium, han er strategisk’, men i virkeligheden surfer jeg bare på den her bølge af succes, jeg kan godt foregive at være i kontrol, men jeg følger bare strømmen og tager det, som det kommer,« siger han.

Men hvor får du energien fra?

»Jeg omgiver mig med fantastiske mennesker, som jeg har samlet gennem de sidste 15 år. Skal jeg være ærlig, er det det eneste rigtig geniale, jeg har gjort. Så snart jeg tjente nogle penge, brugte jeg dem på at samle ligesindede omkring mig – mange skøre og fantastiske mennesker. Hovedsageligt kvinder, for de passer på mig og er loyale. Der er intet af det, jeg har gjort, som kunne være blevet til noget uden mit hold.«

Ny bog

Han er ulasteligt klædt i blazer, skjorte og luft i håret. Og er, på trods af tømmermændene, charmerende. På mandag går hans nye kogebog ’Superfood til hele familien’ i handlen. I den giver han klassiske opskrifter et sundt løft med flere grøntsager og mere næring.

»Bogen gør, hvad der står på omslaget,« siger Jamie Oliver og signalerer, at det ikke er opskrifter, vi skal tale om i dag.

Jeg streger i mine spørgsmål. De første 10 minutter er gået, vi går direkte til de tunge sager. For jeg vil gerne vide, hvad en mand, der har rejst Europa tyndt, og som henter inspiration i bl.a. det italienske og spanske køkken, mener om Storbritanniens beslutning om at forlade EU.

»Jeg er ked af det, rasende, flov. Jeg nyder at rejse og arbejde i EU. At vi nu bryder med vores unions-naboer, føles som en dårlig skilsmisse. Jeg har 4.000 ansatte under mig. Kun 30 pct. af dem er engelske. Jeg er en arbejdsgiver, der giver europæere arbejde, det er jeg stolt af, og det er vigtigt, at de stadig føler sig velkomne hos mig – trods brexit. Jeg er 100 fucking pct. europæer og vil få det bedste ud af det her, for jeg er ansvarlig for 4.000 mennesker, som hver især har ansvar for deres familier,« siger Jamie Oliver.

Selv er han ansvarlig for en stadig voksende familie. Sammen med konen Jules har han i august måned fået barn nummer fem. Hans børneflok tæller nu børn i alderen 2 måneder til 14 år.

Jeg har læst tidligere interview med verdens mest medievante kok. Alle roser ham for hans utrolige tilstedeværelse.

Nu banker han teskeen mod kaffekoppen. Lidt uroligt. Det samme bliver jeg, for mit næste spørgsmål vil ikke rigtig slå rod. Jeg spørger til Londons tidligere borgmester og nuværende udenrigsminister Boris Johnson, som Jamie Oliver offentligt har taget afstand fra, da han i sommer på Instagram offentliggjorde, at han ville forlade landet, hvis Boris Johnson bliver premierminister.

Jamie Olivers øjne flakker, han kigger rundt, rører i kaffen, i dag er han ikke oplagt til politiske kommentarer.

Kampagnerne

Jeg tjekker blokken og kaster et spørgsmål på bordet om restauranten Fifteen, hvor han gør utilpassede unge til kokke.

Hvad skyldes dén succes?

»Vi tager fat i de unge, som ryger ind og ud af fængslerne. Samfundet og regeringen er utroligt dårlige til at tage hånd om dem, men vi er rigtig gode til at få dem ud af deres problemfyldte hverdag og ind i nogle faste rammer, « siger han.

Med ét får jeg et glimt af den Jamie Oliver, som jeg har set på tv. Stort smil, et grin og de blå øjne, der fastlåser øjenkontakten. Armene svingende i pendulfart, mens han fortæller, at han: ’Jo bare er en drengerøv’.

»Inderst inde føler jeg mig stadig lidt som en narrøv, for jeg er rimelig ligetil som person. Jeg voksede ikke op i et politisk hjem, jeg demonstrerede ikke, jeg var en fucking idiot. Jeg var rablende sindssyg. Jeg lader bare som om, at jeg er voksen,« siger han.

Alligevel står han bag flere kampagner, som har sat spot på børns sundhed. Tilbage i 2005 forsøgte han i dokumentarserien ’Jamies school dinners’ at gøre maden i Storbritanniens folkeskoler bedre. Det er et møjsommeligt arbejde, og det lykkedes ikke helt, har han siden indrømmet. Alligevel forsatte han og gik sidste år i kødet på sodavandsfirmaer, som fylder børn og unge med sukkerholdige drikke, der varedeklareres som sunde. Kampagnen ’Jamies sugar rush gik – til Jamie Olivers store overraskelse – rent ind og banede vejen for en beskatning af sukker i sodavand.

Selve kampagnearbejdet er en blandet oplevelse.

»Jeg både elsker og hader det. Jeg hader det faktisk det meste af tiden, men jeg har lavet en håndfuld af dem, og de har generelt haft en stor indflydelse.«

Faktisk vil han helst bare lave mad, men han befinder sig en situation, hvor han ikke længere føler, at han kan lade være med at bruge sin supersoniske stemme til at råbe højt, f.eks. når børns helbred er i fare.

Bag mig rører Jamie Olivers PR-agent på sig. Hun må sende skjulte blikke, for kokkens svar bliver kortere. Jeg fortsætter trodsigt med at stille spørgsmål, for der er stadig mange på blokken, og vi er først lige kommet ordentligt i gang.

Der er gået 35 minutter – fem minutter over tid. Jamie Oliver rejser sig, smiler og rækker hånden frem.

Han når måske lige at tænke på æg og bacon, for et smil breder sig over ansigtet, men den næste journalist står i kø, og drømmen må udskydes.

Noget tyder på, at der ikke er tid til at være træt, når man er chef i forretningen ’Jamie Oliver’. Alligevel går jeg derfra med indtrykket af en mand, for hvem det hele er lidt en leg.

Tre bud på god tømmermandsmad: Fra Jamie Olivers bog ’Superfood til hele familien’