Du stinker!
Kan vi ikke godt blive enige om, at det er meget sjældent, man bruger den sætning? Alligevel tror jeg, alle kan komme i tanker om nogen i vennekredsen eller familien, der lugter dårligt. Jeg skal gerne indrømme, at jeg er sensitiv overfor lugte. Nok også lidt mere sensitiv end de fleste.
Da jeg var gravid, blev min lugtesans udvidet på en måde, så jeg kunne sidde i en togkupe og udpege hundeejere, katteejere og rygere alene ved at lugte mig hen i deres retning. Det var faktisk virkelig flippet, og jeg kan ind imellem ærgre mig over, at det ikke varede ved. Omvendt kunne det også sætte en reaktion i gang, som ikke var så hensigtsmæssig. Som f.eks. da vi boede hos en cubansk dame i Trinidad, og hun serverede en ost, som bare blev for meget. Jeg kunne simpelthen ikke være i rummet uden at kaste op.
Der var også den lillejuleaften for mange år siden, hvor det bankede på døren. Det var vores nabo, som stod med en pose vasketøj, som han gerne ville have vasket. Jeg skylder lige at fortælle, at han var sådan en hillbilly type, der gik i bad to gange om året, manglede de fleste tænder og mest levede sammen med sine høns. Der sad jeg så med mine renvaskede unger, ild i pejsen og spiste risengrød og julehyggede. Jeg kunne da ikke afslå at vaske hans tøj.
Så posen røg ind. Da jeg åbnede maskinen kom så denne varme lugt af…ja lort. Han havde godt nok en slags lokum men nåede vist ikke altid derud, så hans tøj var fuldt af det. Efter at have kastet op i håndvasken, hev jeg så det våde tøj ud, og med plastikposer på hænderne fjernede jeg kager af hår og skidt fra maskinen. Jeg kunne simpelthen ikke overskue også at tumble tøjet.
Lugte kan være gode i udgangspunktet men alligevel dårlige. F.eks. er der ikke noget værre end folk, der overhælder sig med parfume. Det kan virkelig være grufuldt, fordi det smitter af ved kindkys. Min far havde en duft, som bare var SÅ god. Det fortalte jeg ham, hvorpå han fik den gode – syntes han selv – idé at sprøjte den på min mand. Det blev altså en helt forkert sammenkobling inde i mit hoved. Jeg måtte vaske alt sengetøj og venligst bede min mand om ikke at gentage den omgang.
I gamle dage stank alle mennesker, og der lugtede forfærdeligt i byerne. Jeg tænker tit på, hvordan de kunne holde det ud. Jeg elsker at se westerns, men jeg kommer på en eller anden måde altid til at tænke på, hvor frygteligt disse cowboys må have lugtet ud af munden. Tænk at skulle kysse sådan en! Bvadr!
Jeg ved godt, jeg er sart, og derfor siger jeg sjældent noget, hvis der lugter. Jeg må bare tage mig sammen. Men alligevel: Ville man gøre folk en tjeneste, hvis man sagde noget? Der er jo de der mennesker, der altid lugter af fugtig sportstaske. Dem, hvor tøjet ikke har fået lov at tørre helt men er blevet lagt sammen og ind i skabet, hvor det har fået en sur lugt. Ville man ikke gerne have det at vide, så man selv havde chancen for at gøre noget ved det? Eller hvad?
Lige præcis i dette sekund ligger mine forældres hund ved mine fødder og lumrer. Føj, hvor det stinker. Men den ser ud til at være ligeglad, så det må være mig, der går ud for en stund. Visse ting kan man bare ikke ændre ved, hvilket man vil kunne læse mere om i dagens brev.
God søndag!
