____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Et vidne til den tragiske dødsulykke i Valby torsdag morgen forsøgte at give en kvindelig cyklist hjertemassage - men forgæves.

Torsdag morgen lidt før klokken halv syv blev en kvindelig cyklist i 40'erne torpederet af en sort varebil i et trafikkryds på Valby Langgade. Kvinden blev slynget flere meter og blev tilsyneladende dræbt på stedet.



Stewart Watson bor lige rundt om hjørnet ved det sted, hvor ulykken skete. Han er altid tidligt oppe, fordi han plejer at gå tur med sin hund på det tidspunkt.

- Jeg hørte et kæmpe brag. Det lød så voldsomt, at jeg troede, det var to biler, der var stødt sammen, fortæller han til bt.dk's udsendte.

Sammen med to andre vidner forsøgte Stewart Watson at give ofret livreddende førstehjælp.

Læs også: Kvindelig cyklist dræbt i morgentrafikken

- Jeg løb ned på gaden for at se, hvad der var sket. Der var to piger, der allerede var i gang med at give hende hjertemassage. Jeg forsøgte at hjælpe til, men hun var allerede død. Der var ikke noget at gøre. Det var helt forfærdeligt, fortæller han.

Stewart Watson er stadig i chok over oplevelsen. Da bt.dk møder ham, er han netop kommet hjem fra hospitalet, hvor han har modtaget en form for krisehjælp.

Et andet vidne fortæller til bt.dk, at det er et farligt kryds, hvor hun selv flere gange har været ved at blive kørt ned.

Chaufføren bliver fremstilles i grundlovsforhør torsdag eftermiddag. Han bliver sigtet for uagtsom manddrab og for at have bragt andres liv i fare.