Lyt til artiklen

To 15-årige drenge er blevet varetægtsfængslet i 14 dage.

Det skriver Københavns Politi på Twitter.

De er blevet sigtet for en række røverier, vold og afpresninger begået over en længere periode.

Røverierne, volden og afpresningen er blevet begået mod mindreårige, oplyser politiet.

Københavns Politi tilføjer, at forholdene er begået i Tingbjerg-området.

Det er sket i forening med flere medgerningsmænd, som Københavns Politi nu leder efter.