Lyt til artiklen

To terrorsigtede mænd hævder at være blevet udsat for ulovlige og ubegrundede fornedrelser, mens de har siddet varetægtsfængslet hos Kriminalforsorgen.

Deres forsvarsadvokat, Jane Ranum, har krævet erstatning af Kriminalforsorgen til de to klienter, der begge har siddet varetægtsfængslet over længere tid for terror.

Det fortæller Jane Ranum til B.T.

»Vi har valgt at kræve erstatning, fordi der ikke er tale om konkret begrundede indgreb, men alene om indgreb begrundet i sigtelsens karakter,« siger hun.

Den ene klient – en 23-årig mand fra Herlev – er tiltalt i en sag om busafbrænding og forsøg på terror, der torsdag blev indledt ved Københavns Byret.

Fredag afgav den 23-årige forklaring, og der fortalte han, at han under sin varetægtsfængsling er blevet udsat for fornedrende behandling af Kriminalforsorgen.

»Alene på grund af min sigtelse og min tro bliver jeg visiteret dagligt og udsat for seksuelle krænkelser. Det er med fuld afklædning, og jeg skal lave mærkelige ting for vagterne. Det sker flere gange om dagen. Når jeg skal fra celle til gårdtur eller ud i badet,« sagde han under afhøringen, der ellers handlede om, hvorvidt han havde haft planer om at bygge en bombe.

I sin klage læner forsvarsadvokaten sig op ad en kendelse, som Vestre Landsret afsagde i 2020.

Her blev en terrordømt mand tilkendt 30.000 kroner i erstatning, fordi retten fandt, at Kriminalforsorgen havde handlet ulovligt og i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Manden var sigtet – og blev senere dømt – for at have ladet sig hverve til Islamisk Stat. Han sad varetægtsfængslet fra den 9. juni 2016 frem til 22. maj 2017, og i den periode blev han dagligt udsat for ubegrundede nøgenvisitationer.

Under den knap et år lange varetægtsfængsling blev hans celle ransaget 318 gange, og han blev visiteret nøgen 301 gange. Visitationerne foregik ved, at den sigtede mand skulle smide tøjet og lade sig kropsvisitere. Som oftest foregik det ved, at han skulle sætte sig på hug og sprede ballerne.

Kriminalforsorgen begrundede de daglige visitationer med, at han var sigtet for terror, og det er ifølge Jane Ranum samme fremgangsmåde og begrundelse, der bliver anvendt over for hendes to terrorsigtede klienter.

»Det er ret rystende, at man gør det på den måde,« siger hun til B.T.

Den 23-årige mand har erkendt sig skyldig i at have sat ild til en bus på Amager Strandvej den 18. april 2019, men han nægter sig skyldig i en tiltale for sammen med to andre tiltalte at have anskaffet sig remedier til fremstillingen af en bombe.

På hans bopæl i Herlev har politiet blandt andet fundet brintoverilte, elpærer, søm og en fjernstyret legetøjsbil. Remedier, som ifølge anklagemyndigheden skulle bruges til at fremstille sprængstoffet TATP og en detonator.

Det afviser den 23-årige, som i stedet hævder, at brintoverilten skulle bruges til at rense sko, og at legetøjsbilen var købt ind, for at han kunne lege med elektronikken i den.

Den anden klient, der har krævet erstatning, er en 27-årig mand, der i sidste uge blev frikendt for forsøg på terrorisme i Københavns Byret.

Den 27-årige blev fundet skyldig i at købe to pistoler af en 26-årig mand for 7.000 kroner, men han blev alene dømt for ulovlig våbenbesiddelse og ikke for forsøg på terror.

Manden har siddet varetægtsfængslet i to år, men trods frifindelsen for terror har Østre Landsret afgjort, at han fortsat skal sidde varetægtsfængslet.

Sagen mod den 23-årige og hans to medtiltalte ventes afsluttet sidst i januar 2022.

Kriminalforsorgen oplyser til B.T., at det ikke kommenterer på konkrete og verserende personsager. Kriminalforsorgen afventer desuden Højesterets stillingstagen til sagen fra 2020.