Eva Pasgaard, der er direktør i Odense Aafart, fik et opkald fra Fyns Politi, som hun sent vil glemme.

»Vi er helt oppe at køre,« siger Eva Pasgaard.

Fyns Politi ringede og sagde, at de havde fundet 19 kanoer i en grøft på H.C. Lumbyes Vej i det nordlige Odense.

Eva Pasgaard havde for blot fem dage siden meldt ud, at Odense Aafart havde fået stjålet 22 kanoer og tre trailere - til en samlet værdi af 400.000 kroner.

Men nu er 19 af de 22 kanoer fundet igen.

»Vi skulle lige have bekræftet, at det lige var vores. Vi var så spændte.«

»Men da vi kom, kunne vi se, at det var vores. Det var næsten for godt til at være sandt,« siger Eva Pasgaard.

Foto: Odense Aafart
Foto: Odense Aafart
Vis mere

Da Eva Pasgaard delte den kedelige nyhed om tyveriet, blev det delt på de sociale medier.

»Jeg er så dybt taknemmelig over, at folk har hjulpet os. Det er gået viralt, at vi mistede dem, og vi har fået så meget hjælp.«

Eva Pasgaard forklarer, at der ikke var nogen hjælp at hente fra deres forsikringsselskab.

»Det var ingen forsikring, der dækkede. Det var 400.000 kroner, vi stod til at miste.«

Hvorfor de 19 kanoer er blevet efterladt i en grøft, ved man ikke noget om på nuværende tidspunkt.

»De har måske ikke kunne afsætte dem. Det er svært at sige.«

»Men den er ikke helt sunket ind endnu. Vi er så vildt taknemmelig. De kanoer stod her ikke i dag, hvis folk ikke havde hjulpet med det,« siger direktør Eva Pasgaard afslutningsvis.