To personer er mandag morgen blevet anholdt på Bornholm.

Det vides dog ikke, hvad de er anholdt for – og politiet holder endnu kortene tæt til kroppen i sagen.

Tidligere mandag morgen oplyste Bornholms Politi, at man arbejdede i krydset Borgmester Nielsens Vej og Svanekevej i Rønne.

»Vi beder beboere holde sig inden døre. Vi vender tilbage, når vi har yderligere,« lød meldingen i et tweet.

VED DU NOGET OM SAGEN? SÅ SKRIV TIL B.T. PÅ 1929@BT.DK.

Samme melding gav politikredsens vagtchef.

Det står derfor ikke klart, hvorfor politiet rykkede ud til stedet.

Kort efter klokken 09 oplyste politikredsen, at man har 'foretaget anholdelse af to personer på stedet', ligesom krydset var blevet spærret.

»Vi melder ud, når afspærringen ophæves, og når vi har yderligere,« lød det i det nye tweet.

Klokken 09.45 lyder meldingen, at afspærringen af krydset nu er ophævet.

»Man kan igen færdes i området,« oplyses det.

B.T. følger sagen.