OPDATERING: Den forsvundne kvinde er tirsdag eftermiddag blevet fundet i god behold, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi leder fortsat efter en savnet kvinde.

Hun er ikke set siden mandag eftermiddag.

Her gik hun en tur fra sin bopæl i Haslev, men siden har hun været forsvundet, oplyser politikredsen i et opslag på X.

»Hun går normalt lange ture mod Rønnede, Dalby og Holme-Olstrup,« skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi om sagen.

Tirsdag formiddag klokken 12.23 er meldingen, at hun endnu er savnet.

Politiet beskriver, at hun er 70 år, spinkel af bygning og 160 centimeter høj. 

Hun er muligvis iført en sort fleecetrøje med blomster og sorte bukser. 

»Derudover er hun godt gående og kan komme langt omkring,« oplyser politiet.