En cirka 63-årig mand slap mirakuløst med et brækket ben og knubs efter han i sin bil blev påkørt af et lokaltog ved en bevogtet jernbaneoverskæring på Byåsen i Rødkilde ved Gilleleje.

- Vi kender endnu ikke årsagen til ulykken, vi har ikke afhørt ham endnu, siger Ulrik Lindén vagtchef hos Nordsjællands Politi. Manden måtte skæres fri af vraget af bilen, og han blev fløjet i redningshelikopter til Rigshospitalet, hvor lægerne altså kunne konstatere, at han var sluppet fra ulykken uden livstruende kvæstelser.

Ingen andre kom til skade ved påkørslen, der var 14 passagerer med toget fra lokalbanen, men hverken de eller lokomotiv-føreren har lidt fysisk overlast.

Men passagererne og lokomotiv-føreren vil blive tilbudt krisehjælp af en psykolog efter den voldsomme påkørslen, hvor bilen blev ramt vinkelret frontalt og slæbt 30-40 meter af toget inden det lykkedes at få standset toget.

Politiet ved endnu ikke, hvordan ulykken kunne ske, eller hvorfor manden ikke stoppede ved bommene i den bevogtede jernbaneoverskæring.

- Der er intet, der tyder på, bommene ikke virkede. Men havarikommissionen er også tilkaldt, og så håber vi at få opklaret årsagen til ulykken, siger Ulrik Lindén..