Kort før lukketid klokken 20.00 truede en maskeret mand sig til kassebeholdningen, som ifølge vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bent Højgaard, ikke bestod af særlig mange penge.
Derefter løb manden ud af butikken med pengene i en hvid Fakta-pose.
- Han var iført en hættetrøje og et par hvide Nike-sko. Vi tror, at han er stukket af til fods, og vi har ikke oplysninger om nogen køretøjer udenfor butikken, siger Bent Højgaard.
Alle oplysninger behjælpelige
Politiet vil nu sikre sig overvågningsbillederne fra butikken i håb om at finde frem til gerningsmanden. Men vagtchefen vil også gerne have henvendelser fra borgere, der kan have set noget mistænkeligt ved 20-tiden onsdag aften.
- Vi har ikke mange oplysninger, og derfor kan alle oplysninger hjælpe. Vi vil gerne høre fra folk, der kan have set en mand have meget travlt i området omkring Butikstorvet før og efter klokken 20, siger Bent Højgaard.