Lyt til artiklen

Forestil dig, at du åbner din postkasse i lejlighedsopgangen. Du roder lidt rundt mellem reklamerne og finder så en tyk kuvert med dit navn på. Brevet er fra Arthur Shawcross – seriemorderen, der er kendt under det berygtede tilnavn The Gennesee River Killer.

Senere dumper der post ind fra et topsikret fængsel i Storbritannien. Og et håndskrevet brev fra en mangedobbelt livstidsfange i Australien. Breve fra i alt 34 berygtede seriemordere lige der i den private postkasse i den helt almindelige opgang i Aarhus Midtby.

Det lyder måske vildt, men det var virkeligheden for Florence McLean.

Hun er i dag en af de førende eksperter i seriemorderes psyke. Blandt andet takket være de breve, hun udvekslede med seriemorderne.

Foto: Arkivfoto
Vis mere

Brevene er en del af Florence McLeans speciale i psykologi, som hun gennemførte på Aarhus Universitet i 2004. Dengang havde hun sat sig for at finde ud af, hvorfor et menneske bliver seriemorder – hvilke træk går igen hos et menneske, der slår ihjel igen og igen?

Knap 20 år senere er 56-årige Florence McLean en af de bedste til at besvare det spørgsmål. Ud over at være specialist i klinisk psykologi, psykoterapi og børne-neuropsykologi er hun noget så usædvanligt som Danmarks første ‘criminal profiler’, uddannet fra The Forensic Criminology Institute i USA.

»Seriemord er et bevidst valg hos gerningsmanden, som faktisk kræver meget energi og får kæmpestore konsekvenser for dem. Drabene handler om magt, kontrol og noget psykologisk, de udlever. Meget af det handler om, at de har et behov for at føle sig magtfulde, om at være i kontrol,« siger Florence McLean.

Foto: Byrd / Sarah Christine Nørgaard
Vis mere

I alt har Florence McLean undersøgt langt over 100 seriemorderes baggrund og opvækst, og hun brænder for at dele ud af sin viden. Derfor har hun sagt sit arbejde op som børnepsykolog i Aarhus Kommune for at skrive (endnu) en bog om seriemordere.

Den seriemorder, hun har skrevet mest med, er nu afdøde amerikanske Arthur Shawcross, der fik en fængselsdom på 250 år for 14 mord på kvinder og børn. Han voldtog og lemlæstede sine ofre, nogle gange spiste han også af deres lig og dumpede dem i floden Gennesee ved New York, hvilket gav ham tilnavnet The Gennesee River Killer.

»Det kan være både hårdt og skræmmende at kigge dybt ind i sindet på mennesker, som har gjort det værste, vi kan tænke os, men det er nødvendigt for at forstå og forebygge,« siger Florence McLean.

Det har aldrig været de konkrete drab, hun har været interesseret i. Slet ikke. Det har været seriemordernes tidlige barndom og opvækst, hun har spurgt ind til. Hvad var gået galt? Og ville man ud fra det kunne nå at standse en seriemorder før det første drab?

Florence McLeans interesse for seriemordere kommer fra sene aftener foran fjernsynet i studietiden. Hun troede egentlig, hun efter endt studie skulle have egen praksis med psykoterapi for voksne, som så mange andre af hendes medstuderende drømte om.

Men i den amerikanske tv-serie ‘Profiler’ fra 1997, som hun slugte råt, fik hun et fagligt idol i seriens hovedrolle, den psykologuddannede Samantha Walker, der var criminal profiler.

Oven i det blev der mellem 23 og 02 om natten også sendt FBI Files, en amerikansk dramadokumentar, hvor rigtige kriminalsager blev oprullet.

»Jeg var helt vildt optaget af det. Tænk, at man kunne vide så meget om en gerningsmand ud fra et gerningssted. Og tænk nu, hvis man kunne bruge teorierne omvendt til at spotte en gerningsmand, før drabet blev begået? Jeg vidste bare, jeg ville være criminal profiler,« siger Florence McLean.

Og så ringede hun til FBI. Simpelthen. Hun fik fat på en agent og spurgte, hvad hun skulle gøre for at blive ekspert i kriminel profilering og blev senere sat i kontakt med John E. Douglas, der var en af verdens første eksperter i kriminel profilering. Det er også hans bøger, den populære Netflix-serie Mindhunter er baseret på.

John E. Douglas blev hendes sparringspartner, da hun skulle skrive speciale og gik i gang med at sende breve og spørgeskemaer til seriemordere rundt om i verden.

Det var også ham, der havde forberedt hende på, at mange af de 34 seriemordere, der svarede på hendes breve, ville forsøge at få noget igen af hende.

Nogle forlangte billeder af hende, besøg i fængslet, cigaretter eller noget helt andet for at svare på hendes spørgsmål. En af seriemorderne ville endda have hende til at posere i meget specifikke stillinger i bestemt tøj, og da hun googlede, fandt hun ud af, at det var præcis sådan, han havde iscenesat sine ofre, efter han havde dræbt dem.

»Der var nogle af seriemorderne, der helt klart prøvede at manipulere og intimidere mig, og som tydeligvis ikke havde lagt deres adfærd bag sig. Det kræver is i maven at beskæftige sig med den slags mennesker,« siger hun.

Hun afviste seriemordernes forslag, men blev ved med at spørge nysgerrigt ind til dem:

»Det gjorde et stort indtryk på mig, at seriemorderne tillod mig at komme helt ind i deres sind, deres fantasier og deres måde at være i verden på,« fortæller Florence McLean.

Florence McLean har arbejdet med sårbare børn og unge i PPR i Aarhus Kommune, fordi hun mener, det vigtigst at sætte så tidligt ind som muligt. Men hun synes, det har været hårdt at møde så mange tragiske skæbner.
Florence McLean har arbejdet med sårbare børn og unge i PPR i Aarhus Kommune, fordi hun mener, det vigtigst at sætte så tidligt ind som muligt. Men hun synes, det har været hårdt at møde så mange tragiske skæbner. Foto: Byrd / Sarah Christine Nørgaard
Vis mere

Nysgerrigheden på andre mennesker har hun haft, så længe hun kan huske. Fra hun var otte år gammel, begyndte hun at låne stakkevis af bøger på det lokale bibliotek om alle mulige slags mennesker – fra narkomaner til psykisk syge og kriminelle.

Og når vennerne kom op at slås i skolegården, pirrede det hendes nysgerrighed at finde ud af, hvorfor de andre gjorde, som de gjorde.

Derfor var det også en selvfølgelighed for hende, at hun skulle læse psykologi. Eller det vil sige: Der gik en rum tid, før hun kom dertil. For hun blev smidt ud af folkeskolen i 8. klasse, fordi nogle af lærerne syntes, hun lavede for meget ballade, og der gik flere år, før hun fik færdiggjort sin 9. klasse og senere en HF.

Da hun år senere tilfældigt mødte en af sine tidligere lærere, sagde han, at han havde troet, hun ville blive »subsistensløs«.

Han tog fejl. I år holder hun foredrag, skriver bog og medvirker i tv-dokumentarer om mord. Hun har også sin egen psykologpraksis, og ellers har hun arbejdet 17 år i Aarhus Kommune med børn og unge, der har det svært.

»Der er så mange triste skæbner og store svigt. Børn og unge, som er blevet seksuelt misbrugt, udsat for vold, isoleret og dybt traumatiseret, hvor det er helt nødvendigt, at der er nogle, der ser tegnene og griber ind, inden det på et tidspunkt går galt på den ene eller anden måde,« siger hun.

Den lektion gør sig i allerhøjeste grad også gældende for seriemorderne. De mennesker, der vælger at begå drab på den måde, har det til fælles, at de bl.a. har oplevet isolation og ensomhed i opvæksten.

»Alle de seriemordere, som jeg har undersøgt, har haft en svær opvækst i en kaotisk familie, hvor de er blevet isoleret af deres forældre eller af kammerater i skolen. Som mennesker er det noget af det værste, vi kan opleve,« siger Florence McLean.

Florence McLean er god til at grine og have det sjovt, og det er vigtigt, når man arbejder med tunge og svære ting til dagligt, mener hun.
Florence McLean er god til at grine og have det sjovt, og det er vigtigt, når man arbejder med tunge og svære ting til dagligt, mener hun. Foto: Byrd / Sarah Christine Nørgaard
Vis mere

På verdensplan anslår Florence McLean, at der i alt lige nu er mellem 100 og 1.000 aktive seriemordere, som altså ikke er blevet pågrebet.

Men der er formentlig ikke nogen seriemordere at komme efter i Danmark. Ifølge Florence McLean skyldes det, at vi i Danmark er hurtige til at opklare mord og lever i det, hun kalder et skolelærersamfund, hvor folk er gode til at holde øje med hinanden og dele oplysninger med myndighederne.