Tirsdag bliver danmarkshistoriens største sag om menneskehandel indledt. Sagen er principiel, for kan man overhovedet være handlet til kriminalitet? Har anklageren ret, er det ikke bare lykkedes bagmænd at snyde rumænske analfabeter, men også danske Skat.

Murværket krakelerede, gardinerne var nedrullede, og det var ikke just orden, der prægede udenomsarealerne ved det gule hus på Sorøvej i udkanten af Stenlille.

Snakken gik da også i den lille vestsjællandske flække. Vasketøj forsvandt på mystisk vis fra tørresnore, og ikke sjældent så man mørklødede mænd rode i skraldespande på jagt efter mad eller pantflasker. De fremmede talte hverken dansk eller engelsk, og nogle borgere i Stenlille mente, at det nok var en håndfuld polakker, som boede i udkanten af byen.

Da politiet 25. februar om formiddagen under en storstilet aktion på i alt 62 adresser på Sjælland og Lolland-Falster blandt andet ransagede det gule hus, blev Stenlilles borgere klogere på, hvem de »sære naboer« i virkeligheden var.

Mens Stenlille anså de fremmede for småkriminelle pantjægere, havde politiet et anderledes syn på de i alt 26 rumænere, man fandt stuvet sammen i den saneringsmodne landejendom. Politiet opfatter de 26 mennesker som ofre for et netværk af bedragere, der nu også står tiltalt for menneskehandel. Men de 26 rumænere er kun en brik i et større blufnummer, som politiet slog ned på under den politiaktion, som i foråret fik navnet »Operation Hvepsebo«.

Tirsdag indledes den hidtil største sag om groft bedrageri og menneskehandel herhjemme. Hovedsagen er opdelt i tre særskilte retssager, og tre halvsøskende – to mænd og en kvinde – der alle er rumænske statsborgere, står som de første tiltalt ved Retten i Hillerød. En af de tiltalte er endda anklaget for at true forurettede, mens han har siddet varetægtsfængslet, og på den måde forsøge at forhindre, at de vidner i sagen mod ham. Alle tre nægter sig i følge deres forsvarsadvokater skyldige.

»De tre tiltalte har boet i Hillerød og omegn i adskillige år. De er tiltalt for at have begået forholdene i forening,« siger anklagerfuldmægtig Mads Kruse.

Hjemme i Rumænien havde de forurettede job som eksempelvis fårehyrder og daglejere, nogle er analfabeter, og de har generelt et lavt uddannelsesniveau. De blev lokket til Danmark med løfter om job, og imens begik bagmænd groft bedrageri i deres navn, mener politiet.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om menneskehandel, og sagen rokker ved den gængse opfattelse af trafficking, for der er ikke tale om prostitution, tvangsarbejde og indespærring. I stedet taler politi og anklagemyndighed om menneskehandel til kriminalitet og bruger for første gang herhjemme en særlig bestemmelse i straffeloven for at løfte anklagerne.

Gennem et halvt år lyttede Taskforce Indbrud, der har hovedansvaret for efterforskningen, hemmeligt med på de tiltaltes og mange andres telefoner, inden man i slutningen af februar slog til mod de formodede bagmænd. På det tidspunkt havde politiet allerede et godt billede af de formodede gerningsmænds metode:

I Rumænien blev svage borgere udset, lokket til Danmark og installeret i huse, hvor standarden bedst kan sammenlignes med Låsby-Svendsens faldefærdige rønner. Herefter har man oprettet lån og i nogle tilfælde fiktive firmaer i deres navn.

Mens de forurettede har ventet på job, har de formodede bagmænd fulgt de samme mennesker til kommuner og banker for at oprette cpr-numre, bankkonto og kreditkort, mener politiet. Via internettet har de formodede bagmænd herefter oprettet kviklån, købt luksusvarer og oprettet telefonabonnementer uden de forurettedes viden, lyder anklagen.

Har svindlet for millioner

Men det er ikke kun de enkelte rumænere, der formodes at være blevet forgældet. Gerningsmændene har også indsat intetanende rumænere som stråmænd i fiktive firmaer og indberettet fiktiv løn med en høj skatteprocent, fremgår det af anklageskriftet mod de tre tiltalte ved Hillerød Ret.

Med de forurettedes NemID har de formodede gerningsmænd inkasseret Skats udbetaling af overskydende skat på arbejde, der således aldrig er blevet udført, fremgår det videre. At politiet samler beviser og efterforsker sagen, mens det formodede plot udspiller sig, er nødvendigt i opklaringen af grænseoverskridende kriminalitet, forklarer politiinspektør Bent Isager-Nielsen, som er chef for Taskforce Indbrud:

»Med afhøringer, skygninger, telefonaflytninger og international politiarbejde med rumænsk politi har vi bygget sagen op undervejs. Der er tale om det, vi kalder en fremadrettet efterforskning. Det er i dag nødvendigt for at være på højde med meget moderne kriminelle, der opererer i flere lande.«

Kriminaliteten skulle i følge anklagemyndigheden være foregået fra 1. juli 2012 og frem til 25. februar 2015. Det er politiets vurdering, at bagmændene i Hvepsebo-komplekset i alt har svindlet for et højt, to­cifret millionbeløb.

Kåre Traberg Smidt er forsvarer for en af de tiltalte, »GS«. Han varsler sammen med de øvrige forsvarsadvokater, Thomas Smed og Mai-Brit Storm Thygesen, at hovedanklagen om menneskehandel vil møde stærk modstand i retten.

»Den principielle forestilling om, at der er tale om menneskesmugling, ligger min klient meget fjern. Han kan ikke se, at han skulle have tvunget folk hertil,« siger han.