Ved du noget om sagen, og har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.
En havareret latbil på motorvej E47 har spærret al kørsel i sydgående retning.
Det er i øjeblikket ikke muligt at komme længere sydpå end afkørsel 39 på motorvej E47 på Sydsjælland, meddeler Vejdirektoratet.
BT har været i kontakt med Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, der fortæller, at en lastbil holder på tværs af de to sydgående spor.
»Den har været ind og ramme autoværnet i midten, og så er den røget på tværs af motorvejen og kørt ned i grøften. Selve lastvognen står på tværs af motorvejen,« siger vagtchef Ole Christoffersen.
Det har tirsdag sneet en del i det sydsjællandske, og det er muligvis det, der har fået chaufføren til at miste herredømmet over lastbilen.
»Vi ved endnu ikke, hvad årsagen er, men det meget vel være glatføre og sne,« siger vagtchefen.
»Trafikanter bliver ledt af ved afkørsel 39 og må så køre ad andre veje ned til afkørsel 40 ved Udby, hvor de igen kan komme på motorvejen,« siger vagtchef Ole Christoffersen.
Klokken 22.08 meddeler Vejdirektoratet, at man først forventer motorvejen genåbnet i løbet af natten til onsdag.
Opdateret 21.53 med kommentarer fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Opdateret 22.14 med nyt tweet fra Vejdirektoratet.