Der er i den grad noget at fejre, når de danske studenter springer ud.
Men nu kommer politiet med en løftet pegefinger angående én bestemt måde at fejre huen på.
Både Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi har ifølge DR fået adskillige anmeldelser om affyring af fyrværkeri under studenterfejringer.
Det får nu politiet til at slå fast, at det ikke alene kan være til gene for andre at fejre studenterhuen med et eller flere fyrværkeribrag. Det er også i strid med loven.
»Den overordnede besked er, at man skal lade være. Det kan godt være, det er flot, men det er ulovligt, og det er forbundet med bødestraf,« siger vicepolitiinspektør hos nærpolitiet i Københavns Politi, Jonas Wybrandt, til DR.
Københavns Politi har forud for udklækningen af dette års studenter besøgt flere gymnasier for at gøre opmærksom på, at det er ulovligt at affyre fyrværkeri uden tilladelse.
Københavns Vestegns Politi er også gået ind i en helt anden sag – hvor studenter pludselig blev overdænget med æg under kørslen med studentervognen.
Det kan du læse meget mere om HER.