Danske soldaters passivitet over for henrettelsen af ni handicappede serbere får efterladte til at kræve erstatning
Danmark risikerer nu at blive anklaget for medansvaret for en 16 år gammel massakre: Henrettelsen af ni handicappede serbere.
Det er efterladte til ofrene, der kræver Danmark dømt, fordi danske FN-soldater udsendt til Kroatien så passivt til, mens de handicappede en efter en blev slået ihjel.
I søndags afdækkede B.T., hvordan en række danske soldater 8. august 1995 undlod at gribe ind, da 12 uidentificerede forbrydere skød og dræbte ni handicappede. Ofrene – som blandt andet talte en kvinde i kørestol og flere ældre med krykker – var blevet efterladt på en skole i den kroatiske by Dvor.
Skolen lå placeret klos op af en dansk FN-lejr med 200 bevæbnede danske soldater, men selvom soldaterne løbende rapporterede om henrettelserne via lejrens radionet, blev danskerne blot beordret til at kigge på.
De måtte ikke gribe ind
Siden B.T. bragte historien, har både serbiske og kroatiske myndigheder genoptaget efterforskningen af den uopklarede krigsforbrydersag, ligesom landenes medier intensivt har dækket sagen. Og nu ser Danmark ud til at blive trukket ind i et retsopgør om ansvaret for massakren.
-Familien til den handicappede kvinde i kørestolen planlægger at lægge sag an. Både mod den kroatiske stat, som de mener står bag forbrydelsen, og mod Danmark, som ikke stoppede forbrydelsen, siger journalist på dagbladet Blic, Marko Petkovic, som på vegne af B.T. har talt med efterladte familiemedlemmer til den dræbte kvinde, Maric Zorka.
Den blot 120 centimeter høje Maric Zorka sad i sin kørestol, da hun – med de danske soldater som vidner – blev henrettet på bare to meters afstand med et skud fra en AK 47-riffel. Det er disse oplysninger, som nu får Maric Zorkas familie til at overveje et civilt søgsmål mod Danmark.
- I 16 år har jeg ikke vidst, hvad der var blevet af min søster. Jeg hørte forskellige historier – nogle mente at hun stadig var i live, andre at hun var dræbt. Først nu har jeg fået vished,«siger Maric Zorkas søster, Milka Jelic.
Det mulige retsopgør mod Danmark vil dermed nærmest blive identisk med en sag, hvor efterladte slægtninge anklagede Holland for sit medansvar i den såkaldte Srebrenica-massakre. I juli 1995 – måneden inden henrettelserne på de handicappede i Dvor – undlod hollandske FN-soldater at forhindre et gigantisk folkedrab, hvor omkring 8.000 muslimske flygtninge blev slået ihjel af bosnisk-serbiske styrker.
Efterfølgende krævede to efterladte familier erstatning fra den hollandske stat. Og selvom Holland efter en seks år lang retssag endte med at blive frikendt for sit medansvar i massakren, måtte hele den hollandske regering i 2002 træde tilbage som følge af sagen.
I Danmark er et af sagens øjenvidner, tidligere oversergent Jan Wellendorff, klar til at vidne i en eventuel retssag.
- Det vil jeg meget gerne gøre. Vi havde både tid til og mulighed for at forhindre de drab. Vi kunne have skudt gerningsmændene, men fik kun ordre til at »vente«. Det er vigtigt også at få placeret et dansk ansvar, så historien ikke gentager sig, siger Jan Wellendorff.
Det var pensioneret oberst Jørn Jensen, som i 1995 var styrkechef for de danske FN-soldater. Men hverken Jørn Jensen eller kompagnichef for de 200 danske soldater i Dvor, major Jørgen Kold, har over for B.T. ønsket at forklare, hvorfor de ikke gav soldaterne de nødvendige ordrer til at forsøge at stoppe henrettelserne af de ni handicappede.
Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) kaldte det i mandags "åbenbart for enhver, at der har været tale om frygtelige overgreb". Samtidig krævede Enhedslistens Frank Aaen, at forsvarsministeren straks iværksætter en undersøgelse af sagen. Gitte Lillelund Bech har dog ikke ønsket at svare på, hvorvidt hun ønsker sagen undersøgt.
