Tidligere borgmester i Farum, Peter Brixtofte, sidder i dag på anklagebænken, tiltalt for injurier mod den dommer, der i sin tid dømte ham.

Peter Brixtofte, den tidligere Venstre-borgmester i Farum, er tidligere blevet idømt sammenlagt fire års fængsel i kølvandet på Farum-sagerne. Og nu risikerer han en bødestraf oveni.

I dag sidder han nemlig på anklagebænken i retten i Lyngby, tiltalt for injurier og ærekrænkelser mod den dommer, Peter Garde, der dømte ham i Farum-sagerne. Tiltalen er baseret på udtalelser, som Brixtofte kom med tilbage i 2009 for rullende kameraer.

LÆS OGSÅ: 

Ifølge Nordsjællands Politi, der har rejst tiltalen, har Peter Brixtofte krænket den forhenværende dommers ære ved bl.a. at udtale, at han ikke var retfærdig i bedømmelsen af sagen, at han var en åbenlys politisk modstander samt at han var en yderliggående nationalist.

Selv mener Peter Brixtofte, at udtalelserne er de samme som dem, han kom med i en tale i retten i Hillerød i forbindelse med den sidste retssag. Her kritiserede han også Peter Garde i skarpe veninder. Og han understreger, at han alene har benyttet sig af sin ytringsfrihed.

B.dk følger sagen i retten i Lyngby i dag ...