Et stort familiedrama ligger med stor sandsynlighed bag bilbombesagen fra Randers.

Den 41-årige KJ, som onsdag blev varetægtsfængslet i små fire uger for at forsøge at tage livet af sin fætter LJM og hans treårige datter juleaften i Randers, har nemlig før været mere end alvorligt vred på sin fætter.

Det viser dombogen fra en to år gammel sag om en meget fugtig garagefest og snigesex, som bt.dk har fået aktindsigt i.

LÆS MERE: 

Den gamle sag førte nemlig til, at LJM blev frifundet for at have sneget sig til sex med konen til den nu fængslede bombe-sigtede, mens han lå ved siden af og sov.

Politiet bekræfter, at et evt. hævnmotiv fra den gamle sag indgår i efterforskningen af den dramatiske bombesag fra Østjylland.

VED DU NOGET, SÅ TIP B.T. PÅ 1929@BT.DK.

- Vi er selvfølgelig klar over, at den sag har fundet sted, og det er en oplysning, der vil indgå i vores sagsbehandling. Men om den gamle sag er direkte årsag til den gerning, der er nu begået, det ved vi simpelthen ikke. Og af hensyn til efterforskningen kan jeg heller ikke udtale mig om det, siger vicepolitikommissær Michael Weiss fra Østjyllands Politi til bt.dk.

LÆS MERE: 

Den to år gamle sexsag fandt sted 4. oktober 2009, hvor offeret fra bombesagen var til fest hos den nu varetægtsfængslede KJ.

Den såkaldte garagefest endte under dramatiske omstændigheder. Det skete, da LJM stærkt beruset efter ’minimum 12 øl, rødvin, Sommersby og vodka med kakaomælk’, kravlede op til den sigtede bombemand og hans kone, der ligeledes stærkt berusede var gået i seng.

I den oprindelige forklaring til politiet nægtede LJM ikke at have haft samleje med konen. Men senere i retten afviste han hårdnakket at have haft sex med hende, og da KJ ikke kunne huske at have set, men kun hørt ’lyde’ og ’grynten’, der mindede om samleje ved siden af ham i sengen, frifandt retten LJM.

I dombogen bemærkes det dog: ’Det lægges ubestridt til grund, at tiltalte befandt sig i sengen hos forurettede’.

Stemningen efter det påståede samleje var også så oprørt, at KJ skrev flere vrede sms’er til LJM, og at han ifølge LJM’s forklaring i retten råbte:

LÆS OGSÅ:

- Skrid med dig, og tag din nye kone med dig!

LJM forklarede dengang i retten, at han var så fuld, at han troede han lå i sengen med sin egen kæreste – som dog ikke var med til den våde garagefest, hvor der var to kasser øl til rådighed pr. mand.

Den sigtede bombemands kone var imidlertid så fuld, at hun var sikker på, at hun havde sex med sin egen mand.

Inden LMJ forlod festen skulle han ifølge et vidnes forklaring også have sagt:

- Hvad fanden har jeg dog gjort?

Hvorefter han skulle have slået sig selv oveni hovedet med en øldåse.