Nu er det sikkert og vidst. Stein Bagger skal 7 år i fængsel Anklager Per Justesen har valgt ikke at anke Stein Baggers dom. Dermed har sagen om Stein Bagger fået et foreløbigt punktum, hvilket betyder at manden bag begrebet "leasingkarusel" skal syv år i fængsel.

"Vi har besluttet ikke at anke dommen. Syv år er en streng straf, og vi sætter stor pris på Stein Baggers samarbejde," siger Jens Madsen, chef for Bagmandspolitiet til DR Nyheder.

Per Justesen, der er vicestatsadvokat hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, bedre kendt som bagmandspolitiet, havde ellers forlangt, at Bagger blev idømt mindst 8 års fængsel. men her stiller man sig altså tilfreds med de 7 år.

I forgårs medddelte Stein Baggers forsvarer, Lars Kjeldsen, at heller ikke Bagger ønsker at anke dommen. Forsvaret gik ellers efter maksimum 6 års fængsel.