Den 19-årige mand, der blev overfaldet og bagbundet i sin lejlighed torsdag, blev slået flere gange med et jernrør af de tre gerningsmænd. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det fortæller Københavns Politi til bt.dk.

- Han blev opsøgt af tre maskerede personer, som får adgang til lejlighed, og tildeler ham slag med en jernstang, og formentligt truer de ham med en kniv. Det er vi ikke helt klar over endnu, siger den centrale efterforskningsleder Kristian Aaskov.

LÆS OGSÅ: 

- Han bliver bundet på hænder og fødder med tape og lagt i sengen. Hvordan han er endt i sengen, kan han ikke selv huske, siger efterforskningslederen, som dermed dementerer, at den 19-årige skulle være bundet for munden, da hans kæreste fandt ham. Det var ellers fremme tidligere på dagen, at det skulle have været tilfældet.

Oplysningerne er kommet frem, efter politiet har afhørt det 19-årige offer på Rigshospitalet, hvor han er indlagt med de skader, han pådrog sig.

Hele dagen har det ellers været uklart, hvad gerningsmændene brugte af eventuelle våben, og hvad deres motiv var. Kendte de den 19-årige, var det en hævnaktion, eller var de ude efter penge og andre værdigenstande?

- Der mangler 10-12.000 kroner fra adressen, siger efterforskningsleder Kristian Aaskov, der dermed peger på, at gerningsmændenes motiv har været pengene

Kendte den 19-årige dem?

- Nej, det gjorde han ikke, og han skulle efter eget udsagn ikke have noget udstående med nogen. Så vi har lidt at arbejde videre med, siger han til bt.dk.

Da politiet kom frem til lejligheden var den gennemrodet.

- Jeg ved ikke lige i hvilken grad, men jo, der var nogen, der havde været i deres affekter, siger Kristian Aaskov til bt.dk

Gerningsmændene er på fri fod, og politiet ved ikke ret meget om dem.

VED DU NOGET, SÅ TIP B.T. HER

- Jeg har ikke lige et fyldestgørende signalement af dem. De var maskerede, og han nævnte, at de talte dansk med accent. Udenlandsk af en eller anden art, siger Kristian Aaskov.

- Han husker ikke ret meget. Som sagt kan han ikke huske, hvordan han er endt inde i sengen bagbundet. Han har formentligt fået et slag, men der er ingen alvorlige og livstruende skader på ham, fortsætter han.

Der var en retsmediciner, der undersøgte det 19-årige offer som en del af efterforskningen.

- Vi har konstateret, at han havde nogle skrammer, og så lavet noget DNA-sikring, hvis vi skulle være så heldige at finde DNA på gerningsmændene, siger efterforskningsleder Kristian Aaskov.