Opdatering: Tirsdag aften oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, at den efterlyste pige er fundet i god behold.
En 13-årige pige fra Ringsted er stadig forsvundet – nu på fjerdedagen.
»Hun er stadig ikke dukket op,« fortæller pressetalsmand fra Midt- og Vestsjællands Politi, Thomas Kristensen.
Søndag kunne politiet oplyse, at der heldigvis var livstegn fra pigen, som blev meldt savnet af politiet lørdag.
»Vi har nogle indikationer på, at hun i hvert fald har en eller anden form for social omgang sideløbende med, at vi leder efter hende,« lød det søndag morgen fra vagtchef Michael Hymøller.
Mandag oplyser Thomas Kristensen, at politiet stadig leder efter pigen, men ikke er bekymrede for hendes ve og vel.
»Men familien vil gerne have hende hjem,« tilføjer han.
Tirsdag aften kan politiet heldigvis meddele, at pigen er fundet i god behold.
Derfor har B.T. slettet hendes navn og foto.