En 11-årig pige faldt torsdag aften ned af en 3-4 meter høj skrænt og slog hovedet.

- Hun var ude for at lege med et par veninder, og pludselig falder hun ned ad en skrænt og bliver bevidstløs, siger Kent Midtgaard, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

Politiet fik anmeldelsen kl 19.18, og ulykken skete ved Drejensvej ved Kolding, og politiet kørte derud, fordi pigen slog hovedet.

- Hun var ikke til til at komme i kontakt med, da ambulancen ankom, og vi måtte tilkalde Kolding Brandvæsen og fire mand for at hjælpe hende op, siger Kent Midtgaard.

- Herefter blev hun fløjet med helikopter til Odense Sygehus sammen med sin mor, siger han.

Kent Midtgaard ved ikke, hvordan det står til med pigen.

- Det kan jeg ikke sige. Men når man slår hovedet og er bevidstløs, skal man være bekymret, siger han.