En dreng på blot 11 år meldes savnet, efter han tidligere torsdag aften forsvandt fra familiens hjem i Odense SØ.

Ved 18.00-tiden torsdag aften kørte Rafe Ashraf fra bopælen ved Ridderhatten i Odense på en hvid og orange cykel i en endnu ukendt retning. Siden er han ikke blevet set. Han har ikke nogen mobiltelefon med sig.

Han er 152 centimeter høj, spinkel af bygning, mørk i huden og har sort langt hår. Han er iført lyse bukser, blå trøje og sorte Adidas-sko.

Har du set en dreng i området, der matcher den beskrivelse, bedes du kontakte Hans Jørgen Larsen, vicepolitikommissær hos Bedreskabet i Odense, på mobilnummer 25 55 58 15.