Lørdag aften dansk tid blev Whitney Houston sendt til himmels som en anden dronning ved en stor og stjernespækket ceremoni i Newark.

Whitney Houston blev ikke alene begravet som en superstjerne, hun levede også som en superstjerne med alt, hvad det indebærer.

Selvom dødsårsagen endnu ikke er opklaret, tyder det på, at Whitney Houston døde af en livsfarlig cocktail af alkohol, medicin og ifølge de seneste oplysninger kokain. LÆS OGSÅ:  En mand, der kalder sig David Joseph påstår således, at han diskret solgte kokain til superstjernen kun timer inden hendes død.

- Det var lidt trængt. Der var så mange folk, at jeg brugte autograf-tricket, fortæller pusheren, som bruger dæknavnet David Joseph, til den svenske avis Aftonbladet.

Købte kokain for flere millioner kroner

Autograf-tricket var tilsyneladende ikke ukendt for Whitney, der kendte sin pusher særdeles godt. Ifølge pusheren har Whitney Houston spenderet lige under tre millioner kroner på kokain hos David Joseph gennem årene - og Whitney Houston spillede rutineret med på autograf-tricket.

- Jeg har min kuglepen klar. Den er fyldt med kokain. Jeg giver den til hende. Hun skriver under, og beholder kuglepennen. Hun giver mig autografen. Under papiret er pengene. Det fungerer ret godt, fortæller David Joseph til svenske Aftonbladet.

Delte pusher med sin datter

David Joseph fortæller derudover til avisen, at han oprindeligt blev introduceret af Houstons datter Bobbi Kristina.

- De nød at feste sammen. Det var sådan, at jeg mødte Whitney, gennem Kristina, siger pusheren oversat til dansk, der afviser, at kokainen har slået sangerinden ihjel.

Han er overbevidst om, at det er den receptpligtige medicin, som ifølge pusheren, 'bliver udskrevet for hvad som helst' i Hollywood.

Derfor forlod han kirken

Det er især eksmanden og rapperen Bobby Brown, som fra flere sider får skylden for sangerindens tiltagende misbrug af alkohol, stoffer og medicin. Alligevel valgte den forhadte rapper at dukke op til begravelsesceremonien lørdag. Han forlod dog stedet kort efter - ifølge familien, fordi han havde taget for mange ledsagere med.

Rapperen selv har dog en anden udlægning af situationen. Han fortæller i en pressemeddelelse, at han og hans børn flere gange blev bedt om at flytte sig af sikkerhedsfolkene. Samtidig blev han forbudt at tale med sin datter. LÆS OGSÅ: 

- I lyset af disse hændelser gav jeg min ekskone et sidste kys, og så gik jeg, for jeg ville ikke lave postyr. Mine børn er stærkt oprevet over hændelsen, fortæller Bobby Brown i pressemeddelelsen.

Bobby Brown var gift med Whitney Houston i 15 år indtil 2007.