Rygterne har svirret på højtryk om Grease-stjernen John Travoltas seksualitet siden 1980'erne. Nu fortæller filmstjernens tidligere pilot, at de havde et forhold

Filmstjernen har afvist alle rygter, men i den nyeste udgave af den amerikanske sladder-sprøjte 'National Enquirer' taler John Travoltas tidligere pilot Doug Gotterba ud.

Her fortæller han, at han fra 1981 til 1986 havde et forhold til den populære skuespiller. På grund af John Travoltas enorme succes som damernes mand på det store lærred, holdt parret affæren hemmelig. Men nu er den tidligere pilot i gang med at røbe alle hemmelighederne i en bog om deres forhold. 

Blandt andet fortæller han, hvordan Travolta pressede ham til at lave en sex-video.

- Han (Travolta) udnyttede hans berømthed og manipulerede, så han fik sin vilje, siger Doug Gotterba til National Enquirer.



Travolta var blevet inspireret til at filme deres elskov, mens parret så pornofilm. Trods det store pres, insisterer den tidligere pilot dog, at han ikke lod sig overtale.

- Det blev bragt på bane, men jeg sagde nej, siger Gotterba, der kalder Travolta for sexfikseret.

Flere mænd har tidligere været ude og fortælle, at de enten havde et forhold til Pulp Fiction-stjernen, eller han har forsøgt at beføle dem. Senest har en massør afsløret, hvordan Travolta forsøgte at røre ved ham under en massage.

John Travoltas advokater har i alle tilfælde haft travlt med at afvise rygterne, samt sagsøge de mænd, der stod bag.