Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
I denne uge har Simon Riedel talt med Martin Østergaard om at være et brændt barn, om menneskelig robusthed og om at bruge bøger som brænde.
Det eneste sted, det skal knirke i et parforhold, er ... i forskellighederne, som i bedste fald er en pisseirriterende og frugtbar kilde til udvikling. Vores seng knirker i øvrigt ikke, men falder lidt fra hinanden. Det er en meget speciel seng af fire europapaller, som er betrukket med blåt cowboystof i forrige årtusinde. Jo oftere de går fra hinanden, des bedre går det.
En svær selverkendelse har for mig været ... at jeg er et brændt barn, der aldrig helt slipper for smerten. Den korte historie er, at min far forlod familien, da jeg var ni og har været fraværende lige siden, og min mor var psykisk syg – i den milde afdeling. Hende boede jeg alene med, fra jeg var ni til 18, og det tror jeg var en slags mesterlære i at være terapeut. Jeg var omsorgsgiver og snakkede med hende om følelser, og jeg fik nok en lidt tidlig introduktion til voksenlivet, og det var en slags svigt. Jeg skulle være den lille mand i huset, og det har både min mor og far fortrudt og beklaget. Selvom jeg nu er 54 år og er blevet vendt og drejet i terapi i mange år – jeg er blevet tævet gennem kværnen og ved alt om mig selv, så lever det stadig i min blodbane. Jeg har tilgivet og lagt det bag mig, men jeg kan stadig i situationer blive trist og traurig. Det sker i sociale sammenhænge, at jeg støder på andre, der har oplevet det samme, og så bliver vi sådan en lille ’family of lost boys and girls’. En snak med dem, der forstår det, er en måde at komme videre i livet på.
Jeg er eminent dygtig til ... at lytte, spørge og få andre mennesker til at ’shine’. Som terapeut kan jeg give folk modspil, men også fremhæve dem dér, hvor de prøver at dukke sig. Der kan jeg sige: ’Hallo, det skal du være stolt af’. Jeg kan både stryge folk med og mod hårene og booste deres selvforståelse, for det har jeg en særlig flair for.
Det er voldsomt grænseoverskridende for ... folk at bede om hjælp – både par og enkeltpersoner – hos en terapeut. Det falder mænd sværere end kvinder – de vil gerne, men så alligevel ikke, og det kan være lidt tricky. Mænd er mere til dynamit og sprængningsøvelser, hvor kvinder synes, man skal reparere på noget, som måske er pilråddent. Selvom par nogle gange ikke skal fortsætte sammen, så kan det være godt for dem at vide, hvorfor det dog gik så galt. Men det kan være svært for den maskuline selvforståelse at skulle sluge store kameler.
Jeg magter ikke ... at lave mad, tit orker jeg det ikke. Jeg er velsignet med en hustru, der er god til at lave mad, og hun kan godt lide det. Men i ligestillingens hellige navn er der også dage, hvor hun ikke gider. Heldigvis tager fanden ved mig en gang imellem, og så står jeg med økologiske rodfrugter, pølser, bacon og titusind andre ting og har lavet en suppe.
Hvis jeg fik fem mio. kr., ville jeg straks ... begynde at kigge på nogle andre biler inde på den BilBasen-app, som jeg altid ligger og kigger på, fem minutter før jeg falder i søvn. Lige nu har jeg en Hyundai i30 – det er en bil i Golf-størrelse på diesel – men jeg kunne godt tænke mig én, der ikke sviner, nemlig den fikse og lydløse elbil BMW i3.
De skønneste oplevelser har jeg som regel, når ... min hustru smiler til mig, og vi er helt på bølgelængde. Det er ikke bare beundringen, men også den gode kemi i situationen. Når man har kendt hinanden i mere end 10 år, går der fra tid til anden hverdag i den, og så er det dejligt, når der er hul igennem, og man sidder og smiler fjoget til hinanden. Så ved man, hvorfor man deler morgenbord. Vi har mødt hinanden ved en privat fest, hvor hun dumpede ned fra himlen. Der var højspænding ved første blik. Hun hedder Catrine og arbejder som journalist.
Jeg har set en udvikling for parproblemer i dag i forhold til tidligere, nemlig ... at mænd er de nye kvinder, og kvinder er de nye mænd. Mænd har brug for at ’gro nogle boller’. De er gode til at være nogle krigere i deres arbejdsliv, men af en eller anden grund piller de deres vedhæng af, når de kommer fra arbejde. Jeg ved ikke, hvad der er sket for os mænd. Vi har udviklet os til at være mere søde og samarbejdsvillige, men vi mangler at give kvinder et ordentligt modspil. Det kommer måske til at tage et par generationer at gøre mænd lige så gode til at debattere som kvinder. Mænd er som fluevægtsboksere og kvinder supersværvægtere til at diskutere følelser. De må i højere grad øve sig på at lægge kvinderne ned, eventuelt med charme og selvtillid. Mænd har det med hurtigt at rette ind, have dårlig samvittighed og beklage, og det gør kvinderne desperate, fordi de synes, han så at sige forsvinder. Han er ikke nærværende, ikke til stede. Mænd må lære at sige deres mening, holde fast i deres standpunkter, også selvom de ikke kan argumentere særligt godt for dem.
I parterapi har jeg oplevet meget anstrengende personer, nemlig ... dem, der igen og igen påpeger kærestens fejl og mangler, selv om jeg utrætteligt fortæller, at det ikke er en særlig klog strategi. Det kan være en god idé i et forhold at droppe al kritik i 14 dage. Når man kan mærke impulsen til at sige noget kritisk, skal man i stedet rose og se, hvad der sker.
Kvinder er bedre til at ... tænke højt – de har ofte stort udbytte af at være sammen med andre kvinder og lufte deres følelser, uden at nogen andre føler, at de brokker sig. På det punkt er kvinder generelt anderledes end mænd. Hvis mænd har noget negativt at sige, kommer det ud på andre måder. Mænd har det med at tage det som personlige angreb, hvis kvinden brokker sig over, at han f.eks. ikke har gjort rent nok. Nogle kvinder foretrækker at arbejde sammen med mænd, fordi de ikke orker at høre på det, man kunne kalde kællingesnak om vejret og maden. Mænd siger ikke så meget – de holder følelserne for sig selv, og de er ikke så meget for at tale om personfnidder. Alt i alt tænker mænd og kvinder generelt meget forskelligt og har det med at misforstå hinanden.
Min økonomi var elendig, da ... jeg var 28, og min 21-årige bankrådgiver ringede og skældte mig ud, fordi der var overtræk på kontoen. I dag skal jeg ikke klage, for jeg har et job som terapeut, som jeg elsker højt, men det er ikke en guldrandet forretning og var det slet ikke i begyndelsen.
Min selvtillid har det med at forsvinde, når ... jeg skal være i en gruppe af mennesker. Jeg er en ’homeboy’ – nogle gange overrasket over, hvor lidt jeg har været væk fra hjemmet. Jeg er lidt af en enspænder. Jeg elsker selskaber sammen med venner, men jeg har også brug for at sidde i sækkestolen i karnappen i lejligheden og glo op på himlen op på skyerne, ligesom tyren Ferdinand, men jeg gider ikke løbe rundt og stange eller slås med ham toreadoren.
Det værste, der kan ske for en mand, er .... at miste sin ild og passion. Det vigtigste er hans mission her i livet, det er sekundært, hvem han følges med. Det dur ikke, at han er en hund i snor. Hvis en mand er træt af at være jurist og har lyst til at tage et jagttegn, skal han gøre det. Mænd skal brænde for noget, om så det er frimærker.
Lige nu sidder jeg og roder med ... at skrive en bog. Det er en Stephen King-agtig overnaturlig bog om to helt almindelige mennesker – et godt og et ondt – som har magten over vandet på Jorden. Spørgsmålet er, hvem der kan slå den anden ihjel med vandet.
Menneskelig robusthed er noget, man får ved ... at få nogle gevaldige nogen på huden og blive samlet op af behjertede mennesker, der kan give et bud på, hvorfor det skete, og hvad man kan gøre næste gang.
Det, jeg godt kan lide ved at male og skrive, er .... at jeg i sekunder, minutter og nogle gange timer glemmer mig selv og bare er mig selv.
Jeg fik brug for min viljestyrke, da ... jeg i 10 år kæmpede for at etablere mig som terapeut på fuld tid. Da jeg var ung journalist, arbejdede jeg med noget ulønnet og levede con amore af Irmas billige Ukraine-rugbrød og brieost samt havregryn med skummetmælk. Når det var for koldt i min lejlighed, fyrede jeg op med bøger. Og for at det ikke skal være løgn, begyndte jeg også på et tidspunkt at brænde hylderne fra Ikea-stigereolen af, for at få varmen. De første mange år som psykoterapeut tænkte jeg halvanden time hver morgen og aften på, hvordan jeg dog skulle få det til at løbe rundt. Jeg lavede en brevkasse på min hjemmeside, og den var med til at få folk til at henvende sig, og så blev jeg også tit ringet op af journalister, og de artikler tiltrak kunder.
Jeg tror, at andre anser mig for at være ... rolig – men intet kunne være mere forkert. Jeg er i virkeligheden en urolig og utilpasset vildbasse, men jeg synes, jeg skjuler det godt.
Jeg klokkede i det, da ... jeg som otte-årig lånte Tintin-tegneserien ’Kong Ottokars scepter’ og kom til at sætte mig på bogen, så den gik i stykker. På mit lånerkort stod der resten af skoleåret: ’Har brækket Kong Ottokars scepter’.
Jeg tog mig i at være misundelig på ... mine bedste venner, når de havde succes.
Jeg burde sige undskyld til ... min gamle mor for at bruge så meget tid på at have dårlig samvittighed over ikke at besøge hende nok i stedet for at bruge tiden på at besøge hende oftere og have god samvittighed.
Hvis en mand bliver impotent, så ... håber jeg, at han samtidig slipper for at tænke så irriterende meget på sex, som vi er mange mænd, der gør. Men ellers kan impotens skyldes, at manden simpelthen ikke tænder på kvinden. Når en mand er 20, stritter den, også selvom hun er mindre køn og dødirriterende. Men efterhånden som en mand bliver ældre, hænger hans kærlighedsliv sammen med andet end sex.
