Takket være filmstjernen Lindsay Lohan fik den lesbiske amerikanske kvinde og TikTok-bruger Alana Jackson modet til at springe ud over for sine forældre.

Egentlig havde Alana forsøgt at hyre 'Freaky Friday'-stjernen Lindsay Lohan til at fortælle forældrene sandheden.

Men Lohan, der selv har datet både mænd og kvinder, sagde nej til pengene. Lindsay Lohan syntes nemlig, at Alana selv burde tale med sin mor og far. Og derved gjorde den 34-årige stjerne Alana en stor tjeneste:

»Jeg kan slet ikke fatte, at det er sket. Alle har været så positive og så forstående, også mine forældre,« fortæller Alana til bladet People Magazine.

Sådan så Lindsay Lohan ud da hun via Instagram opfordrede en cemeo-kunde til selv at fortælle forældrene om sin seksuelle natur.
Sådan så Lindsay Lohan ud da hun via Instagram opfordrede en cemeo-kunde til selv at fortælle forældrene om sin seksuelle natur. Foto: Instagram
Vis mere

Ligesom næsten alt andet inden for underholdningsbranchen har Hollywoods filmindustri været lukket ned siden starten af coronaepidemien i begyndelsen af marts 2020.

Derfor har film-, tv- og musikstjerner som Lindsay Lohan været på udkig efter at tjene penge på nye og opfindsomme måder.

Og her kommer den nye hjemmeside Cameo ind i billedet.

Via Cameo.com kan man nemlig betale diverse mere eller mindre kendte stjerner for at udføre personlige tjenester – via video.

Mark McGrath fra bandet Sugar Ray hjalp en cameo-bruger med at slå op med kæresten - pris: 99 dollar.
Mark McGrath fra bandet Sugar Ray hjalp en cameo-bruger med at slå op med kæresten - pris: 99 dollar. Foto: LEE CELANO - AFP
Vis mere

Via Cameo har forsangeren fra det amerikanske popband Sugar Ray, Mark McGrath, således egenhændigt slået op med en desperat kvindes kæreste.

Ordren lød på en 'bestemt, men upbeat' fremgangsmetode. Kvinden fra Michigan ville jo ikke knuse kærestens hjerte helt. Og for sit angiveligt fine job modtog Mark McGrath ifølge Cameos hjemmeside sin løn på beskedne 99 dollar – godt 600 danske kroner.

Andre stjerner er ikke helt så billige.

Således ligger prisen på Cameos stjerner imellem ti dollar og helt op til de 2.500, som den transkønnede 'Keeping up With the Kardashians'-stjerne Caitlyn Jenner scorer for en enkelt videobesked.

Caitlyn Jenner (th) er én af de dyreste stjerner på Cameo.com. En privat videobesked fra den forhenværende OL-stjerne koster 2.500 dollar - godt 15.000 kroner.
Caitlyn Jenner (th) er én af de dyreste stjerner på Cameo.com. En privat videobesked fra den forhenværende OL-stjerne koster 2.500 dollar - godt 15.000 kroner. Foto: DANNY MOLOSHOK - Reuters
Vis mere

Selveste Miley Cyrus tilbød også sin assistance. Det gjaldt dog kun en enkelt dag 1. april i 2020.

Her kunne man betale Miley Cyrus for at videregive den bestilte besked i rollen som Ashley O – en figur, Cyrus spillede i den britiske Netflix-serie 'Black Mirror'.

En af Cameos mest populære medarbejdere er Carole Baskin, der blev både kendt og berygtet for sin rolle i dokumentarserien 'Tiger King'. Ifølge showbizmediet TMZ siger Carole Baskin stor set ikke nej til noget, uanset hvor privat eller akavet jobbet kan være.

Således har den 59-årige Baskin for små 2.000 kroner pr. besked bedt diverse ægtemænd om at slå brættet ned, når de er færdige med at tisse. Hun har bedt teenagebørn om at bruge lidt mindre tid på deres mobiltelefoner, og et utal af gange har 'Tiger King'-stjernen ifølge radiostationen NPR rappet 50 Cents 'In Da Club' for lige så mange fødselsdagsbørn.

Det koster 500 dollar, hvis du vil sende en privat videobesked med Fran Drescher fra serien 'Alle tiders barnepige' - 'The Nanny'.
Det koster 500 dollar, hvis du vil sende en privat videobesked med Fran Drescher fra serien 'Alle tiders barnepige' - 'The Nanny'. Foto: ANDREW KELLY - Reuters
Vis mere

'Det er ikke ligefrem det mest udfordrende job. Men det er sjovt at komme tæt på sine fans. Og det er sjovt at løse opgaver på sin egen måde,« siger Lindsay Lohan, der i stedet for beskeden til Alana Jacksons forældre helt gratis sendte sin besked direkte til Alana.

»Hej, det er Lindsay Lohan,« startede skuespillerinden, der allerede som 12-årig slog igennem i komedien 'Forældrefælden' i 1998.

»Hvis beskeden om, hvem du i virkeligheden er, kommer fra dig selv, tror jeg, det vil betyde så meget mere for alle parter. Samtidig vil det give dig en fornemmelse af styrke og selvsikkerhed. Jeg lover dig, de vil forstå dig 100 procent,« sluttede Lohan sin besked.

Og hun havde ret.

Hvis du vil imponere en  kammerat med en personlig besked fra selveste Alice Cooper, så koster det små 2.000 kroner.
Hvis du vil imponere en  kammerat med en personlig besked fra selveste Alice Cooper, så koster det små 2.000 kroner. Foto: PETER PARKS - AFP
Vis mere

I hvert fald kan Alana Jackson i dag ikke få armere ned af begejstring over Lindsay Lohans gode råd.

»Jeg elsker Lohan endnu mere, end jeg gjorde før. Og jeg føler mig tættere på mine forældre end nogensinde før,« siger Alana Jackson til bladet People Magazine.

Andre stjerner på Cameo tæller blandt andet rocklegenden Alice Cooper, der tager sølle 2.000 kroner pr. videobesked, mens det koster godt 2.600 kroner for en videobesked fra Charlie Sheen. Og David Hasselhoff, der efter alle disse år stadig er bedst kendt fra tv-serien 'Baywatch', koster ligesom chokrocker Alice Cooper 2.000 kroner pr. personlig videobesked.

Det eneste krav fra Cameo er, at en besked ikke fylder mere end 250 tegn. Hvis den valgte stjerne accepterer opgaven, ligger resultatet klar i løbet af syv dage.

Lindsay Lohan er 34 år gammel
Lindsay Lohan er 34 år gammel Foto: CIRO FUSCO - EPA
Vis mere