For to år siden begik skuespilleren Robin Williams selvmord. Han blev kun 63 år. Nu fortæller hans enke om det svære tid op til hans selvmord.
Nyheden om, at den folkekære skuespiller og komiker Robin Williams havde begået selvmord, forundrede både familie, fans og kolleger, da det kom frem i august 2014.
Siden viste det sig, at 'Mrs. Doubtfire'-stjernen havde været plaget af svær sygdom i årene op til hans død - uden at hverken han eller hans nærmeste vidste, hvad han fejlede.
Han var blevet diagnosticeret med Parkinsons og havde tidligere lidt af depressioner, men først tre måneder efter hans død - i forbindelse med obduktionen - kom det frem, at han havde lidt af den sjældne sygdom Lewy Body demens, der blandt andet medfører smerter i hele kroppen, usædvanlige humørsvingninger og svigtende hukommelse.
I en artikel i fagbladet Neurology.fortæller hans enke, Susan Schneider Williams, nu om sin mands svære tid i håb om, at det kan hjælpe fagfolk og pårørende med at forstå personer, der er ramt af sygdommen. Ifølge artiklen lider 1,5 mio. amerikanere af Lewy Body demens - også kaldet LBD.
»Det føltes som om, han var ved at drukne i sine symptomer, og jeg drunknede sammen med ham,« fortæller hun i artiklen.
»Robin var ved at miste forstanden, og han vidste det. Kan du forestille dig, den smerte han følte ved at opleve sig selv falde fra hinanden? Og ikke over noget, som han nogensinde kom til at kende navnet på eller forstå? Hver han eller nogen anden kunne stoppe det - ingen mængde intelligens eller kærlighed kunne holde det tilbage.«
Susan Schneider Williams, der dannede par med Robin Williams i syv år, beskriver endvidere, hvordan den ellers så dygtige skuespiller pludselig oplevede at have svært ved at lære replikker udenad, mens han indspillede filmen 'Nat på museet 3' et par måneder før hans død, og at han fik panikanfald.
»Tabet af hukommelse og hans manglende evne til at kontrollere sin angst var ødelæggende for ham,« lyder det.
Den 11. august begik Robin Williams selvmord. Dagene inden havde han og hans kone tilbragt weekenden med at gøre alt det, de elskede. 'Som én lang date', skriver Susan.
»Da vi gik i seng, som vi plejede at gøre, sagde min mand til mig: 'Godnat, min elskede', og ventede på mit sædvanlige svar: 'Godnat, min elskede'. Hans ord giver stadig ekko i mit hjerte den dag i dag.«
