Eva Harlou og Martin Jørgensen er sammen til Skanderborg Festival.

De har efterhånden været sammen længe. Men først nu lader Eva Harlou kæresten Martin Jørgensen optræde på sin Instagram-profil.

Her har hun lagt et billede op af sig selv og sin 38-årige kæreste, filmfotografen Martin Jørgensen, der som bekendt blev skilt fra grevinde Alexandra i september sidste år.

Af teksten fremgår det, at de to turtelduer, der stod officielt frem som par i maj, har været til koncert med Sting og Sia.

Elle Style Awards 2016 tirsdag aften d. 17. maj 2016 i DR's Koncerthus- - Elle holder deres årlige award-fest i DR koncerthuset med mange kendte navne på den røde løber. Her ses Martin Jørgensen og Eva Harlou. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2016)
Elle Style Awards 2016 tirsdag aften d. 17. maj 2016 i DR's Koncerthus- - Elle holder deres årlige award-fest i DR koncerthuset med mange kendte navne på den røde løber. Her ses Martin Jørgensen og Eva Harlou. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2016) Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Ekstra Bladet mødte parret i Bøgeskoven og spurgte dem til, hvordan det går med kærligheden. Til det svarede parret:

»Intet nyt er godt nyt. Der er ro på, og vi har det godt og er glade. Det er vigtigt.«

Også Eva Harlou blev skilt i september sidste år. Hun havde været gift med musikproduceren Thomas Troelsen i syv år.

Sammen har de børnene Christian, syv, og treårige Marie, og det er gået fint med samarbejdet efter skilsmissen, fortalte Eva Harlou til Ekstra Bladet.

»Det har vi været ret gode til lige fra starten at finde ud af. Jeg kan kun tale for mit eget vedkommende, men det synes jeg, vi har klaret godt. Det er jeg rigtig glad for. Børnene har det godt,« lød det fra den tidligere 'X Factor'-vært.

Mens Eva har været lang tid om at vise billeder af sin kæreste på de sociale medier, ser det anderledes ud for Martin.

Tidligere på sommeren viste han på sin Instagram-profil, at han og Eva holdt ferie sammen sydpå.