____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>17. marts tog Mick Jaggers kæreste gennem 13 år, designeren L'Wren Scott, sit eget liv. Og nu begynder der at florere billeder, der tyder på, at rocklegenden er på vej ovenpå igen. I hvert fald er han på det seneste blevet set med flere unge smukke kvinder. Det skriver britiske Daily Mail. 

Modellen Noa Tishby poserer f.eks. med Jagger i Israel på sin Instagram-profil efter en Rolling Stones-koncert i Tel Aviv og takker for nogle fantastiske dage.

- Tak for, at du viste os, hvordan man rocker som en legende. Tak fordi du var så generøs med din energi, tid og musik. At kalde dig inspirerende ville være århundredets underdrivelse, skriver modellen bl.a.

ROLLING STONES-JAGGER-BIANCA-WEDDING


Mindre uskyldigt ser det ud på billederne, der viser Jagger og en ung ukendt brunette i Zürich nogle dage tidligere.

Den 70-årige rock'n'roller skal have mødt den unge kvinde på en natklub efter en Stones-koncert og efterfølgende have tilbragt nogle dage med hende på et hotel i Zürich.

Parret ser ret intime ud på hotelbalkonen. På et af billederne er den unge kvinde iført morgenhår og noget, der ligner en af Jaggers t-shirts, mens hun læner sig kærligt ind til Sir Mick bagfra som om, hun snuser til hans hår eller kysser ham i nakken.

Jaggers nu forhenværende svigerinde er rasende.

- Og så undrer folk siger over, at L'Wren var så deprimeret, fnyser hun.



- Hans datter siger, at han stadig er knust over tabet af min søster. Men så ser man sådan nogle billeder her... Den mand ændrer sig aldrig, siger L'Wren Scotts søster Jan Shane.

Det fleste mente, at L'Wren Scott havde tæmmet den notoriske kvindebedårers 'vandrende blik'. Men nu hvor hun har forladt ham og livet, vender Mick Jagger tilbage til sine gamle vaner, mener folk, der kender ham.

En siger til Daily Mail, at skønheden i Zürich ikke var den første siden L'Wren Scotts død.

- Nogle mænd drukner deres sorger i alkohol. Mick drikker ikke særlig meget, men han drukner til gengæld sine sorger i kvinder, lyder det fra en af Jaggers venner.

ROLLING STONES-JAGGER-BIANCA-WEDDING


Andre venner siger:

- Han er vendt tilbage til sine gamle vaner. Det her er hans måde at tackle ting på - selvom han er i 70erne.

- Igennem gode og dårlige perioder er der én ting, der aldrig ændrer sig, og det er Micks kærlighed til kvinder. Sex er en overlevelsesmekanisme for ham.

- Han sørgede voldsomt, men Mick er sådan en, der altid har elsket livet og elsker kvinder. Det her er bare Mick, der er Mick og kommer videre på den eneste måde, han kender.