'Jeg kan ikke gå derind,' sms’ede sangerinden Medina sin veninde, da hun var på vej til casting som babe i den nye James Bond-film.

Hun sad helt bogstaveligt fast i bilsædet, men hun slap fri, kom derind, og det gik med hendes egne ord: ’ok’. Det siger hun i månedens udgave af magasinet Eurowoman.

- Det var min første casting af den slags, så jeg kommer ind og bliver spurgt: ’Have you done any acting before?’ ’No,’ svarede jeg. ’Have you done any castings before?’ ’No’. Og så sad jeg bare der og tænkte: ’Urrgh, det går aldrig det her. Men det gik o.k., fortæller hun i magasinet.

SE BILLEDERNE: Så fræk var Medina ved DRs juleshow

SE BILLEDERNE: Hot Medina fik folk til at glemme regnen

For nylig skrev 'For altid'-sangerinden på sin Twitter-profil: 'Skal købe Casino Royal nu'. Senere opdaterede hun med: 'Ser James Bond'. Og senere afslørede hun på Facebook, at hun havde været til casting. Noget, hendes manager dog ikke kunne bekræfte. Det gør hun så selv nu i Eurowoman. 

- Jeg regner ikke med at få den, for jeg er jo oppe mod professionelle skuespillere. Det ville da betyde rigtig meget for mig, hvis jeg fik et ja, men jeg tager det helt stille og roligt. Jeg er bare glad for at blive spurgt. Det er en udfordring, og det er sjovt at finde ud af, at man godt kan flytte sine grænser. Skuespil er jo grænseoverskridende, fortæller den 28-årige sangerinde, der netop har lanceret sit engelsksprogede album ’Welcome to Medina’ i USA og sendt sit tredje album ud her i landet.

For nylig kunne man dog høre Medina sige i radioen, at hun havde hørt, at de havde startet op optagelse på Bond-filmen. Og intet nyt er næppe positivt nyt.

Fredag bekræfter hendes manager overfor B.T., at Medina stadig venter på svar.