'Hvorfor får jeg kun kritik i Danmark og Norge?' Forleden udkom femte bind i successerien Millenium. Som det fjerde er det skrevet af David Lagercrantz, der har fået stor kritik af de danske anmeldere. Bl.a. i BT, der kun gav to stjerner.

Forleden udkom femte bind i Millenium-serien, ’Manden der søgte sin skygge’. Som den fjerde bog, ’Det der ikke slår dig ihjel’, er den skrevet af forfatteren David Lagercrantz, der har taget teten efter afdøde Stieg Larsson, der skrev seriens første tre bind. Og som efter denne har ’Manden der søgte sin skygge’ vakt blandede følelser hos de danske anmeldere.

De fleste anerkender Lagercrantz’ kvaliteter som en teknisk dygtig spændingsforfatter. Men derudover hagler kritikken ned over den svenske forfatter. Både plot og personbeskrivelser er under hammeren.

Den kontroversielle Lagercrantz, der også stod bag den meget roste fodboldbiografi, ’Jeg er Zlatan Ibrahimović’, besøgte mandag Danmark under en månedlang PR-rejse tværs gennem Europa og USA.

BT mødte forfatteren på Hotel Nimb ved Tivoli og bad ham forholde sig til kritikken.

»Faktisk har ’Manden der søgte sin skygge’ næsten kun fået positiv kritisk – amerikanerne er vilde med den. Jeg nægter ikke, at der har været kritik i Skandinavien. Men det især jer i Danmark og Norge. De forstår jeg faktisk ikke. Hvorfor lige Danmark og Norge?,« spørger Lagercrantz, der fremhæver, at hans første bidrag til serien tværtimod har skabt ny interesse for de tre første bøger i Sverige.

Måske fordi du ikke er kendt navn her i landet, som du er i Sverige? Du har ikke et ansigt eller historik, er ikke foran på point. Måske fordi der er noget om kritikken?

»Jeg har det fint med kvalificeret kritik. Helt ærligt jeg kan nogle gange se en pointe og tænke, 'der ramte anmelderen noget rigtigt, som jeg ikke selv så, da jeg skrev den',« siger Lagercrantz. Han nævner især den principielle diskussion om, hvorvidt han har retten til at digte videre på de figurer, der blev skabt af Larsson. Især Lisbeth Salander.

»Jeg deler det selv op i to. Arvestriden med Eva Gabrielsson (Afdøde Stieg Larssons kæreste, red.) er dybt trist. Det gør mig enormt ondt, at hun har valgt at stå udenfor, og har takket nej til et tilbud om at få del i indtægterne. Men diskussionen om grænser, synes jeg er sjov. Jeg kan huske en diskussion fra min ungdom, om man kunne tillade sig at beskrive sex i litteratur.«

Lagercrantz er vokset op i et miljø, hvor bogdiskussioner hørte til dagens orden. Hans far Olof Lagercratnz var en af de største svenske litterater nogensinde. Forfatter, udgiver, chefredaktør.

»Jeg er vokset op i et miljø med konstant debat om litteratur. På den baggrund synes jeg, at det er privilegeret at få lov til at spille rollen som katalysatoren. Da den første udkom, lå jeg nærmest i fosterstilling, da kritikken kom. Nu synes jeg egentlig mest, at det er interessant.«

Hvilke redskaber bruger du som mand, når du skal skrive ud fra en så speciel kvindes synspunkt?

»Jeg har døtre og en kone, der er interesserer for min skrivning. Det er vigtigt. Det tog mig et stykke tid at forstå feminisme. Jeg forstår selvfølgelig godt det åbenbare med lige løn og vilkår. Der har jeg fået stor hjælp af at være tæt på mine døtre. Har oplevet, mens de er vokset op, hvor udsatte og skrøbelige, de har været. Jeg trækker på mine egne feminine sider. Uden at jeg behøver at iklæde mig fjer er der ting i mig selv, jeg kan trække på, når jeg skriver.«

Du siger selv, at du har Lisbeth Salander under huden?

»Hun er i mit blodsystem. Men jeg kommer aldrig helt til at forstå hende. Jeg spørger mig selv, om nogen vil det. Hun er stadig et mysterium for mig og vil vedblive med at være det. Jeg tror ikke, man skal vide 100 pct. hvem hun er. Det er en del af magien.«

Den store krimiforfatter Henning Mankell sagde, at hans helt Kurt Wallander talte til ham. Taler Lisbeth til dig?

»Njah. Men Lisbeth er der hele tiden, jeg forsøger at teste hendes grænser. Måske er hun her, men vi to sidder og taler – kunne hun iklæde sig en gallakjole og gå tværs gennem Nimb? Hvad tror du? Jeg ved det ikke, men det er interessant at tænke over.«

Lisbeth Salander i galla på gåtur gennem Tivoli. Lidt svært at forestille sig. Men hvorfor ikke? Måske på vej til skydeteltet.

Det siger anmelderne om 'Manden der søgte sin skygge':

Information: 'Et rodet plot tynger femte bind af  'Millennium'-serien, 'Manden der søgte sin skygge', der kun lever takket være sin skarpe og smarte heltinde'

Jyllands-Posten: 'Læseren, der kan sin Stieg Larsson-trilogi, bemærker også i dette bind to fra Lagercrantz tendensen til at have mere orden på sagerne, end Larsson havde det i sine noget vildtvoksende og strittende historier. Lagercrantz foretrækker sine versioner lidt mere nydelige og velfriserede, og dermed, desværre, knap så umiddelbare.'

Weekendavisen: 'Men det mærkes, at noget mangler, at forlægget fastlåser Lagercrantz, så hovedpersonerne ikke får lov til at udvikle sig; de kører i samme spor uden overraskende volter, der får én op af stolen. Og det bliver på et tidspunkt så kringlet med spring i tiden og introduktion af nye bipersoner, at det går ud over historiens intensitet og flow.'

BT: ’Manden der søgte sin skygge’ er en udmærket, spændende thriller. Men det er ikke en Lisbeth Salander-krimi. Det er en thrillerfranchise med en bleg biperson ved navn Lisbeth Salander.