Forfatter Sarah Engell har skrevet en aktuel roman om en ung kvindelig politiker med store idealer, som meget hurtigt støder mod den politiske virkelighed.
I'm starting with the man in the mirror
I'm asking him to change his way
Linjerne fra en gammel Michael Jackson-sang går igen i den nye politiske roman ’Valget’, skrevet af forfatteren Sarah Engell, der især er kendt for sine ungdomsromaner.
Du kan ikke ændre verden, før du ændrer dig selv. Men er det i virkeligheden sandheden, som mange ellers går rundt og tror? Og er det i givet fald positivt? Det er pointen for hovedpersonen i ’Valget’, den 17-årige ungdomspolitiker Xenia med store politiske ambitioner.
»Jeg blev meget berørt og inspireret af billederne med små, druknede børn, da flygtningekrisen begyndte i 2015. Jeg prøvede at få nogle lidt mere muntre ideer til min kommende bog, for jeg havde svært ved at skrive om emnet, fordi det berørte så meget. Men jeg blev med at vende tilbage,« siger 38-årige Engell, som BT møder i anledning af udgivelsen af 'Valget’, der mindst lige så meget er en roman for voksne som for unge.
Engell debuterede som forfatter i 2009. Hun bor med sin mand og to børn på hhv. tre og ni i Tårnby, hvor hun i øvrigt har boet hele sit liv.
Xenia i ’Valget’ bliver formand for Etisk Partis Ungdom – der har visse lighedspunkter med Alternativet. Den unge idealist, der gemmer en flygtningepige for en kynisk menneskehandler og en restriktiv lovgivning, opdager hurtigt, at den glødende idealisme er meget lidt kompatibel med den politiske virkelighed.
»I ungdomsårene er man tit mere idealistisk og fandenivoldsk. Man prøver alt for første gang, der er mange flere følelser på spil. Man skal forsøge at finde sine ben som menneske. Det er interessant for mig at beskæftige mig med,« siger Sarah Engel, der kendt for sin både kontante og nuancerede skrivestil i genren 'Young Adult'. I årene efter Harry Potter-successen er der sket en rivende udvikling indenfor ungdomsbøgerne internationalt og i Danmark.
Selvom ’Valget’ behandler et varmt politisk emne og foregår i et politisk miljø, hvor ingen – eller meget få – er rigtig gode eller rigtig onde, er Sarah Engell selv ikke specielt politisk engageret.
»Tværtimod. Jeg havde rigtig meget politikerlede, da jeg begyndte at skrive. Jeg syntes jo bare, at politikerne var mennesker, der kom med en masse løfter, som blev brudt på stribe. Så det er ikke skrevet med en særlig politisk interesse. Det er interessante for mig er, hvordan politik kan fungere som et middel til indflydelse,« siger Sarah Engell og tilføjer:
»Men jeg har faktisk fået større respekt for politikerne efter at have mødt en del af dem under min research. De er konstant i dilemmaer, de er nødt til at samarbejde i et kæmpestort, kompliceret spil.«
Selvom man mærker forfatterens sympati med de, der flygter fra bombardementerne i Syrien, er der ikke en moraliserende tone i 'Valget'. Modsat anden politisk kunst.
»Jeg har ikke skrevet bogen med en politisk agenda. Jeg har ingen løsninger eller svar. Den er ikke skrevet for at lufte min egen personlige holdning, som jeg finder uinteressant. Det, som litteraturen kan, er at skildre problematikken indefra. Vi kommer helt ind i mennesker og ser dem indefra. Så hvis folk forsøger at hidse mig op til en politisk debat om flygtningepoltik, går de forgæves. En god bog skal ikke give svar - den skal stille spørgsmål.«
Selvom det har været en livslang drøm at blive forfatter, er Engell oprindelig uddannet som pædagog. Hun har blandet andet arbejdet indenfor psykiatrien med skizofrene og behandlingsdømte. Det har givet hende en indsigt i mennesker, en robusthed, der afspejler sig i hendes skrivning og emnevalg. Tag bare titler som ’Forbandede mødom’, 21 måder at dø’ og ’Forpulede kærlighed’.
»Vi er nødt til at erkende, at de unge i dag ser tv-serier, der er spækket med voldsscener, plus vi har internettet, hvor man kan google sig til alt. Hvis litteraturen skal overlevede må vi vise læserne, at vi godt ved, at de ved, at verden ikke kun er forelskelse.«
Det spændende ved ’Valget’ er, at den lige så meget er optimistisk som pessimistisk?
»Det optimistiske er, at vi kan faktisk gøre noget alle sammen. Pessimismen ligger i, at lige meget, hvad man gør, kan man som enkeltperson aldrig redde verden. Det er interessante er: hvad sker der med idealisme? Man er nødt til at file på den, hvis man vil helt til tops. Hvor meget skal man klippe af sig selv i håb om at komme helt til tops. Hvis man kun er idealistisk i tankerne, eller når man liker på Facebook, hvad er det så værd, hvis man ikke foretager sig noget,« spørger Sarah Engell.
