Efter afsløringen af aftalt spil i DRs seersucces 'Sporløs' tager vært Louise Wollf nu bladet fra munden og forsvarer programmet.

Fagbladet Journalisten kunne i onsdags offentliggøre, at når DR i programmet jagter forsvundne familiemedlemmer, er alle interview aftalt på forhånd hjemmefra. En præmis, som hverken seere eller deltagere i øjeblikket er indviet i.

- Det ærgrer mig, at det bliver udlagt som om, vi ønsker at vildlede seerne – det er bestemt ikke tilfældet. Det ville være at svigte vores medvirkende, hvis vi bare rejste ud i verden på må og få med tændt kamera, uden at vi vidste, hvad der ventede dem, forsvarer Louise Wolff.