Irina Olsen gik otte størrelser op i bh, da hun stoppede som professionel skøjteløber. I dag er mange glade for, at hun tør vise sig frem, selvom hun ikke er størrelse 36. Hun fortæller om den første svære tid i Danmark efter at have forladt Ukraine.
1. Født i Ukraine, en del af Sovjet
Jeg blev født i storbyen Dnipropetrovsk i Ukraine i 1987, dengang det var en del af Sovjetunionen. Mine forældre var meget unge og i gang med deres studier, så jeg boede meget hos mine bedsteforældre på landet, så jeg ikke skulle indånde forureningen i byen. Der var en stor kontrast mellem de to steder – jeg var glad for det afslappede landliv og blev klar over, at ukrainerne var meget forskellige – mine forældre var utrolig ambitiøse. Somrene tilbragte vi tit på Krim, som er en sindssygt flot halvø. På billedet er det fra venstre min far (24), min mor (20) samt min mormor, der holder mig, og derefter morfar og moster. Vi var på rådhuset, hvor jeg fik registreret mit navn, og min mor fik en slags medalje, som alle børn i Sovjetunionen fik.
2. Presset ud over grænsen
Min mor Mila, som læste til læge, var også min træner i mange år, mens jeg var kunstskøjteløber. Hun sørgede for, at jeg holdt min vægt nede, og hun var meget streng i mine teenageår – og det var jeg tilfreds med. I Ukraine tilbragte jeg meget af tiden på en olympisk skøjteskole, hvor man ikke bare skøjtede for hyggens skyld. Vi blev hele tiden testet, og kun de bedste gik videre. Min mor har lært mig, at man intet får forærende, og hun pressede mig helt ud over grænsen. Vi flyttede til Danmark, da jeg var 10 år, efter min far havde arbejdet forskellige steder i udlandet – han fik en forskerstilling på Aalborg Universitet.
3. Dansk jantelov
I Danmark overraskede det mig, at det var et problem, at der var nogle, der var dygtige. Jeg blev hurtigt set som en fjende, fordi jeg var flere niveauer bedre, fordi jeg jo ikke havde lavet meget andet end at skøjte, fra jeg var fire år. Mange syntes, det var fedt at se på mig, men samtidig kunne de ikke acceptere, at der kom en pige – som ikke kunne tale dansk – som var dygtig. Jeg fik smadret og stjålet ting. Og et par dage inden DM blev jeg pga. af den mest vanvittige løgn smidt ud af klubben, fordi de ville spænde ben for, at jeg deltog i mesterskabet. Alle ønskede, at jeg fejlede, og det forstod jeg ikke. Som skøjteløber toppede min karriere, da jeg var 14, hvor jeg brugte meget tid med trænere i udlandet, og hvor jeg vandt internationale konkurrencer.
4. En ny og svær begyndelse
Jeg kan egentlig ikke lide det her billede. Jeg var 18 år og lige stoppet med at skøjte. Jeg fik en slem depression – jeg kunne ikke finde mig selv, for hele min identitet var bygget op om at skøjte, og jeg var flyttet fra Aalborg – hvor jeg blev mobbet meget – til Rungsted, hvor jeg begyndte i gymnasiet. Jeg vidste ikke noget om, hvordan man fik venner, en kæreste, eller hvordan man gik i byen. Jeg måtte begynde helt fra bunden, og tingene blev ikke bedre af, at jeg var begyndt at tage nogle p-piller, som betød, at jeg tog rigtig mange kilo på.
5. Reality-tv bliver en realitet
Da jeg var 23 år, var der en god bekendt, som mente, at jeg skulle stille op i realityprogrammer – det havde jeg ikke lige selv tænkt på, men jeg var jo vant til at være på en slags scene som skøjteløber, og jeg har altid drømt om at være foran kameraet. Reality var altså ikke lige min drøm, men den kunne være min vej frem, og det blev den også. Jeg var med i serien ’Fristet’ på TV3, og siden også i ’Divaer i junglen’ (billedet), hvor jeg vandt konkurrencen.
6. Tilbage i Ukraine
Lige nu er jeg med i et program på DR3 ’Irina – en diva vender hjem’, hvor jeg besøger min hjemby Dniprope- trovsk i Ukraine. Her er jeg i den gamle lejlighed, familien boede i, hvor jeg ikke har været i tyve år. Lige nu bor der en soldat, og jeg havde lånt hans militærjakke, som han lige havde brugt ved fronten mod Rusland. Den fik jeg som et minde. Lejligheden er jo mere slidt, end da vi boede der, og noget helt andet end det rækkehus, min kæreste og jeg har købt sammen for nylig. Men da vi boede der, indtil jeg var 10 år, tænkte jeg ikke over, at der fandtes noget bedre. Ukraine var jo godt nok, og vi havde jo det, vi havde brug for. Jeg havde savnet at se stedet, men blev meget chokeret. Huset er ved at falde sammen, og der er mange steder med forfald, tiggere og skrald.
7. Tre dage i fødsel
Her var jeg gravid med min datter, som i dag er to år. Mange kvinder synes, det er fantastisk at være gravid, men jeg syntes ikke, det var sjovt, for jeg havde kvalme hele tiden og kunne næsten ikke spise noget eller få vejret. Problemet var også, at jeg havde alt for travlt og stressede rundt. Næste gang jeg er gravid, skal jeg hygge mig og slappe af. Det tog mig tre døgn at føde min datter, som har fået navnet Allessia. Det var meget tæt på, at jeg fik kejsersnit. Det sidste døgn husker jeg ikke meget af, men jeg ved, at hun kom ud med nøjagtigt de samme mål, som jeg selv havde som baby – 3.300 gram og 49 cm.
8. Accepterer min krop
Det har taget mig lang tid at acceptere min krop, for den har ændret sig meget gennem tiden. Da jeg skøjtede, var jeg meget tynd, muskuløs og uden former, men da jeg stoppede, eksploderede mine bryster nærmest og gik otte størrelser op til størrelse H på to år. I dag er de størrelse DD. Fordi jeg trænede så hårdt, var min udvikling stoppet, så jeg fik først min menstruation, da jeg var ca. 18 år. Jeg har aldrig været høj og slank, men nu viser jeg gerne, hvordan jeg ser ud, selvom nogle mener, at jeg vejer for meget. Mange kvinder og piger roser mig, for så bliver de også mere tilfredse med deres krop, selvom de vejer mere end modellerne. Det her billede er taget fire måneder efter, jeg havde født.
