Som en af de sidste dukkede Nicklas Bendtner på den røde løber til Justin Bieber-koncerten i Parken i aftes. Med sig havde han en smuk mørkhåret ledsager, men han ignorerede pressen fuldstændig og svarede derfor heller ikke på, hvem der var hans date.

Nicklas Bendtner mødte op til Justin Bieber-koncert i Parken med en smuk ledsager.
Nicklas Bendtner mødte op til Justin Bieber-koncert i Parken med en smuk ledsager. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Se & Hør skrev i starten af august, at den 28-årige fodboldspiller har fundet sammen med modellen og skuespilleren Reanin Johannink, som han ifølge ugebladet blandt andet havde med til Beyoncé-koncert.

Også Bendtner ekskæreste, skuespilleren Julie Zangenberg, var i Parken for at få et skud Bieber, og hun var en smule mere snakkesaglig.

»Jeg glæder mig rigtig meget til at se Justin Bieber,« lød det fra Zangenberg, der havde taget sin 16-årige søster med til koncert.

Julie Zangenberg til Justin Bieber koncert i Parken i København søndag d. 2. oktober 2016.
Julie Zangenberg til Justin Bieber koncert i Parken i København søndag d. 2. oktober 2016. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

»Det går rigtig fint med kærligheden,« lød svaret til en eventuel ny kæreste, inden hun skyndte sig ind til koncerten.